Hukommelsen ‘svigter’ for 67-årig kvinde i Bilka

Julie Møller

175 uger siden

|

19/08/2021
112
Foto: Jens Christian Top/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Christian Top/Ritzau Scanpix
Det gik ikke helt som forventet for den 67-årige kvinde, da hun onsdag tog en tur i Bilka.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Onsdag klokken 18.05 anmeldte personalet i Bilka Waves i Hundige, at de havde tilbageholdt en 67-årig kvinde fra Greve.

Det skriver Midt- og Vestsjællands Politi i den seneste døgnrapport. 

Kvinden havde betalt nogle varer i scan selv-kassen, men undladt at betale for en del af varerne inden hun forlod kassen. 

Det blev dog opdaget af kassepersonalet, som tog den 67-årige kvinde med ud i baglokalet, indtil patruljen kom frem. 

Den 67-årige blev sigtet for butikstyveri og hun betalte for de stjålne varer, hvor regningen lød på 191 kroner.

Hun kan forvente at høre mere fra politiet i sagen, oplyser  Midt- og Vestsjællands Politi.

Ikke den eneste butikstyv

Den 67-årige kvinde fra Greve er ikke den eneste, der optræder i i den seneste døgnrapport fra Midt- og Vestsjællands Politi. 

Klokken 17.30 måtte en patrulje køre til Føtex i Stationscentret i Roskilde, hvor personalet havde tilbageholdt en 12-årig pige fra Roskilde, som havde stjålet fra supermarkedet. 

Pigen havde stjålet to Bacardi Breezer, make-up artikler og en pakke Mentos til en samlet værdi af 178 kr. Da hun er under den kriminelle lavalder, kan den 12-årige pige ikke straffes. I stedet blev hun afhørt til sagen under overværelse af hendes mor, som kom hen til butikken.

Pigen fik herefter lov til at gå, men politiet underretter de sociale myndigheder om sagen.