Helt i hegnet: 25-årig mand kørte så råddent, at hans mor blev sigtet - Hund bed tilfældig borger under flugt

Henrik Rothenbücher

284 uger siden

|

12/06/2019
112
Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
Det var en noget bizar jagt, som politiet skulle ud på i tirsdags, da en 25-årig mand forsøgte at flygte fra politiet. Først var det en biljagt, og derefter udviklede det sig til et jagt på fods efter manden og hans hund. Mandens mor blev også sigtet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis man ikke har rent mel i posen, så bør man i den grad holde lav profil og sørge for, at man ikke skaber for meget opmærksomhed mod sig selv. Den memo kunne en 25-årig  fra Aarhus dog godt have brugt, for han gjorde lige præcis det stikmodsatte.

Det endte med i alt otte sigtelser rettet mod den 25-årige mand, der også var skyld i, at hans egen mor blev sigtet. Det hele kunne dog være undgået, hvis den unge mand havde holdt sig fra at køre bil, da han ikke har noget kørekort.

Tirsdag eftermiddag klokken 16:50 så patrulje nemlig den sigtede kommende kørende, og da de kendte ham fra tidligere og dermed vidste, at han ikke havde et kørekort, valgte de at standse den 25-årige.

Det var den unge mand dog slet ikke interesseret i, så han forsøgte i bedste Need For Speed-stil at ryste politiet af sig med hasarderet kørsel. Under hans flugtforsøg kørte han direkte ud i et kryds, hvor han ikke standsede for den ubetingede vigepligt, ligesom han kørte op over fortovet og ramte en parkeret bil på Hvidkløvervej.

Hund bed tilfældig borger

Yderligere to parkerede biler blev påkørt, da den 25-årige mistede kontrollen over bilen på Jordbrovej, og hans bil kunne ikke fortsætte. Manden var dog ikke færdig med sin flugt endnu, så han hoppede ud af bilen, hvor han havde sin hund med, og sammen flygtede de til fods og pote.

16:52 fik politiet dog indhentet og fanget den unge mand, men hans hund blev aggressive og nåede at bide en tilfældig borger og en betjent, inden den blev indfanget og kørt til et internat.

Manden blev sigtet for en hel del færdselsovertrædelser, samtidig med, at han også blev sigtet for ikke at have styr på sin hund. Tæt på hvor manden blev anholdt, fandt politiet også en pose med kokain, som manden blev sigtet for at være i besiddelse af. Sidst men ikke mindst, så faldt der også en sigtelse til mandens mor, som havde overladt sin bil til sin søn, selvom han ikke havde et kørekort.

Politiet efterlyser vidner

Østjyllands Politi vil meget gerne høre fra vidner, der så vanvidshørslen. Det er særligt personer, der har oplevet kørslen på tæt hold, og som måske endda måtte undvige bilen for at undgå en kollision.

Det var en sølvgrå Hyundai, som den 25-årige mand førte langs Jens Baggesens Vej, krydsede Katrinebjergvej, kørte ad Kløvermarksvej og til sidst forulykkede på Jordbrovej for enden af Rødkløvervej.

Har du informationer til Østjyllands Politi, vil de meget gerne høre fra dig på tlf. 114.

Hele episoden lyder ret bizar, men den er næsten ikke mere bizar end denne hændelse fra sidste måned, hvor en mand valgte at filme politiet, da han bare skulle have passet sig selv.