Har du set Kim? Han har været forsvundet siden i søndags

Ninna Andreasen

399 uger siden

|

29/04/2017
112
Den 53-årige Kim Gert Nielsen er ikke set siden sidste weekend. Politiet har ledt efter ham ved bopælen, hvor hans pung og mobiltelefon er blevet fundet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser den 53-årige Kim Gert Nielsen. Han er forsvundet fra sin bopæl i Grevinge-området i Odsherred Kommune.

Han er sidst set i live søndag den 23. april. Her blev han kørt hjem af bekendte. Et par dage senere var han ikke længere til stede på bopælen. Ingen ved, hvor han siden har opholdt sig eller præcis, hvornår han har forladt sit hjem.

På bopælen har han blandt andet efterladt sin pung og mobiltelefon. Ifølge politiet har den 53-årige tidligere givet udtryk for, at han ikke ønskede at leve længere.

Politiet har ledt efter Kim Gert Nielsen ved bopælen. Desuden har man ved hjælp af en drone afsøgt området ved en nærliggende sø. Desværre har eftersøgningen været uden resultat.

Kim G. Nielsen beskrives som dansk af udseende, 53 år, cirka 175 centimeter høj, almindelig til kraftig af bygning, kronraget/skaldet, går lettere foroverbøjet og kan fremtræde forvirret. Hans beklædning ved hans forsvinden kendes ikke, men han er som regel iført joggingbukser eller arbejdstøj, store jakker og strikhue.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Den 53-årige har tidligere været forsvundet. Her blev han fundet ved skoven ved Kongsøre i Odsherred.

Har man oplysninger i sagen, kan Midt- og Vestsjællands Politi kontaktes på telefonnummer 46351448 eller via nærmeste politi på telefonnummer 114.