Har du set denne mand? Politiet efterlyser person efter skudepisode

Nils Würtzenfeld

333 uger siden

|

02/07/2018
112
Foto: Østjyllands Politi
Foto: Østjyllands Politi
En skudepisode i Aarhus har ført til, at politiet nu efterlyser en mistænkt i sagen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Tirsdag 26. juni fandt en skudepisode sted i Tilst ved Aarhus, og i den forbindelse efterlyser Østjyllands Politi nu Brian Vic Khasindu, der mistænkes for at være en af gerningsmændene bag skyderiet.

Det var en borger, der ringede til politiet  26. juni klokken 18.22 og fortalte, at der var affyret flere skud mod en bil i krydset Havkærvej/Viborgvej i Tilst. Umiddelbart blev ingen personer ramt af skuddene.

Østjyllands Politi fandt spor på stedet, der bekræftede, at der var blevet skudt, og den videre efterforskning og afhøring af vidner har ledt politiet på sporet af Brian Vic Khasindu.

Derfor beder politiet nu borgerne om hjælp til at finde ham.

Foto: Østjyllands Politi

Brian Vic Khasindu beskrives som:

  • Sort i huden
  • 168 centimeter høj
  • Muskuløs af bygning
  • Har langt sort hår

Oplysninger om Brian Vic Khasindu kan gives til politiet på telefon 114