Hamstring førte til slagsmål i Netto

Henrik Rothenbücher

249 uger siden

|

13/03/2020
112
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Det gik ikke stille for sig, da mange danskere begyndte at hamstre i butikkerne onsdag aften.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der gik ikke mange minutter fra, at Danmarks statsminister Mette Frederiksen havde udtalt, at vi ikke skulle kamstre til os i butikker, til at mange danskere pludselig stod og hamstrede varer til sig.

Det medførte en masse videoer og billeder på de sociale medier, hvor butikshylderne var komplet tomme, særligt for fødevarer og toiletpapir.

Mens det heldigvis forløb sig ordentligt i langt de fleste butikker, så gik det anderledes til en i Netto-forretning på Fyn, hvor politiet var nødt til at blive tilkaldt.

“Vi blev kaldt ud til uro i Netto på Hans Mules Gade i centrum af Odense, og patruljen noterede, at det startede på grund af hamstring,” fortæller Sunniva Pedersen-Reng, kommunikationskonsulent fra Fyns Politi til TV2.

Det fremgår i anmeldelsen, at der klokken 22.30 kort før lukketid opstod tumult, da en person begyndte at kaste med ting i butikken.

Spyttede på ansat

Politiet vil ikke oplyse yderligere detaljer, men det endte med, at de anholdte en enkelt person i Netto. Personen er en ung mand, som de har løsladt igen.

Episoden i Netto på Hans Mules Gade i centrum af Odense, var den eneste hamstrings-epsiode, der førte til en anholdelse. Dog har der været problemer andre steder, hvor kunder simpelthen nægtede at forlade en Netto-butik, der skulle lukke.

Det resulterede i, at en ansat blandt andet blev spyttet på.

“Vi må opfordre til, at man kommer til fornuft,” lyder det fra politiet.