Gentlemantyv brød ind to gange - anden gang for at aflevere nøgle

Kasper Rasmussen

364 uger siden

|

29/12/2017
112
Arkivfoto: Shutterstock.
Arkivfoto: Shutterstock.
Et ægtepar fra Aarhus var i julen udsat for et mærkelig indbrud.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Et ægtepar fra Aarhus havde i sidste weekend en besynderlig oplevelse. 

Parret Kirsten Sanggaard Jensen og Jesper Dideriksen fik en ubuden gæst forbi to gange kort før jul. 

Det skriver Århus Stiftstidende

Lørdag 16. december havde Jesper Dideriksen været til julefrokost, og sent på natten vendte han hjem til parrets hus i Godthåbsgade i Aarhus. Hans kone var på daværende tidspunkt gået i seng i husets arbejdsværelse, fordi han har en tendens til at snorke, fortæller han. 

Ved midnatstid hørte Kirsten Sanggaard Jensen nogle mærkelige lyde fra køkkenet.

- Jeg tror først, at det er Jesper, der skramler rundt. Men så bliver døren til værelset åbnet, og da jeg sætter mig op i sengen, bliver den smækket i sådan her, siger hun til avisen og lukker døren, så det giver genlyd i huset.

Efterfølgende lyder det som om, at bordet i stuen bliver skubbet, og derfor får Kirsten Sanggaard Jensen mistanke om, at det ikke er hendes mand som rumstere. Hun står derfor op og finder sin mand sovende i arbejdsværelet. 

Ægteparret konstaterer efterfølgende, at begge yderdøre er ulåste, og i stuen mangler en gave med en lille sølvfingerring, der lå på spisebordet.

Men det stoppede ikke her. 

Søndag morgen skulle Kirsten Sanggaard Jensen og Jesper Dideriksen ud og køre i deres bil, men til deres store overraskelse, vendte bilen omvendt, og der er flyttet på førersædet. Og ved passagersædet ligger den gave, der var blevet stjålet fra huset, som nu er åbnet. 

- For at gøre os begge to endnu mere rundtossede lå der på bagsædet en kasse med de røde træsko med hvide prikker, som jeg havde købt som julegave til Kirsten. Også den gave var pakket ud. Jeg havde ellers gemt træsko-pakken i et skab i skuret, fortæller Jesper Dideriksen til Århus Stiftstidende. 

Efterfølgende fandt parret fjer, som sandsynligvis stammer fra en dunjakke, og de er derfor overbevist om, at der havde været en fremmed ude at køre i deres bil.

I huset lå bilnøglen dog samme sted, som Jesper Dideriksen havde lagt den, og derfor er parrets teori, at tyven har været på besøg to gange - anden gang for at aflevere bilen tilbage. 

Ægteparret har nu meldt indbruddet til politiet. Men de kan trøste sig med, at det eneste, som blev stjålet, var en sølvring, en lille lyskæde med stjerner og gavepapiret fra de to pakker. 

24-årig mand mister sin mobil under butikstyveri i Brugsen: Vælger verdens dummeste løsning