Anklagemyndigheden var Fyns Politi har rejst tiltale mod en imam for overtrædelse af den såkaldte racismeparagraf, straffelovens paragraf 266b stykke 1.
Udtalelserne, som anklageren mener overskred loven, kom i forbindelse med en tale i en moske i Odense tilbage i september 2014.
Imamen er tiltalt for sine udtalelser i talen, som efterfølgende blev lagt på nettet. I talen omtalte han blandt andet jøder som “børn af aber og svin”. Det er en af udtalelserne, som har ført til tiltalen.
Der er tale om en anden sag end den, der udløb af TV2-programmet “Moskeerne bag sløret”. I den har den fynske anklagemyndighed standset efterforskningen af en imam, som var mistænkt for socialt bedrageri.
Straframmen for overtrædelse af racismeparagraffen er op til to års fængsel.
Ifølge paragraffen er det strafbart offentligt eller med forsæt til udbredelse at komme med udtalelser, der håner, truer eller nedværdiger en befolkningsgruppe på baggrund af race, hudfarve, national eller etnisk oprindelse, tro eller seksuel orientering.
Sagen bliver behandlet i Retten i Odense som en domsmandssag den 20. december i år.