Forældre gav politiet et tip: Kærestepar skal flere år bag tremmer

Henrik Rothenbücher

240 uger siden

|

20/05/2020
112
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Et kærestepar skal samlet ti et halvt år i fængsel, da et forældretip viste sig at give pote.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Politiet kan i en pressemeddelelse fortælle, at et kærestepar skal flere år bag tremmer, efter et solidt forældretip.

Vi skal tilbage til sidste år, hvor en narkohund gjorde sig et stort fund. Hunden snuste sig nemlig frem til knap tre kilo amfetamin på en adresse syd for Store Heddinge på Stevns.

Det var ikke tilfældigt, at narkohunden snuste på adressen, det skyldes nemlig, at politiet havde modtaget et tip fra nogle forældre.

I pressemeddelelsen skriver Midt- og Vestsjællands Politi, at sagen begyndte, da de fik et tip fra forældre til en række unge mennesker sidste år. 

Personer henvendte sig til parkeret bil

Forældrene havde set mange personer, der henvendte sig til en kvinde, som sad i en parkeret bil. Herunder blev der byttet noget mellem kvinden og personerne, og det fik forældrene til at anmelde episoden.

Politiet tænkte straks, at der var tale om narkohandel, og det må man sige, at de fik ret i. De sendte en patrulje ud til en adresse i løbet af december, og her blev slap de narkohunden løs.

Det lykkedes den at finde cirka 2.8 kilo amfetamin, som var gemt på grunden. Kæresteparret der opholdte sig på adressen blev anholdt og sigtet, og nu skal de altså i fængsel.

Det har Retten i Roskilde i dag besluttet, da de samlet dømte parret til ti et halvt års fængsel.