Efter påkørsel af betjent: Nu er flugtbilist anholdt

Julie Møller

177 uger siden

|

21/06/2021
112
Fredag aften i Aarhus blev en betjent påkørt. Efterfølgende flygtede bilisten fra stedet. Nu er han anholdt. Foto: Presse-fotos.dk.
Fredag aften i Aarhus blev en betjent påkørt. Efterfølgende flygtede bilisten fra stedet. Nu er han anholdt. Foto: Presse-fotos.dk.
Fredag aften i Aarhus blev en betjent påkørt. Efterfølgende flygtede bilisten fra stedet. Nu er han anholdt.

Dagens topnyheder

Med høj fart påkørte en 20-årig mand en politibetjent i krydset Silkeborgvej/Åby Ringvej i Åbyhøj.

Her var den 31-årige betjent i gang med at lægge stop sticks ud på kørebanen, der skulle kunne punktere bilens dæk. Men det lykkedes ikke. De skulle standse den unge mand, der i stedet påkørte betjenten i høj fart.

Den 20-årige mand flygtede efterfølgende fra stedet udadgående ad Silkeborgvej, og Østjyllands Politi har ledt efter ham i weekenden. Nu er han anholdt. Det oplyser politiet på Twitter.

“Vi har anholdt føreren af den bil der påkørte en betjent i fredags. Passageren har meldt sig selv,” skriver Østjyllands Politi i et tweet og fortæller, at der vil blive sendt en pressemeddelelse ud mandag morgen.

Den påkørte betjent er i kritisk tilstand, oplyser politiet. 

Vanvidsbilisten i området

Det er ikke første gang, at den 20-årige påkalder sig opmærksomhed fra politiet. I et indslag fra TV 2 Østjylland fra tidligere i år fortalte flugtbilisten, som nu er anholdt, at han er kendt som vanvidsbilisten i området.

“Jeg kører meget hasarderet. Jeg er kendt som vanvidsbilist her rundt omkring. Jeg kører over for rødt hele tiden. Det er ikke fordi, en rød lygte skal forhindre mig i at køre over. Hvis der er frit, så kører jeg jo bare,” lød det i et indslag.