To drenge på 13 og 14 år stjal kondomer i Føtex - det endte rigtig pinligt for dem

Nils Würtzenfeld

372 uger siden

|

03/10/2017
112
To drenge forlod mandag Føtex i Viby med kondomer, som de havde 'glemt' at betale for.
To drenge forlod mandag Føtex i Viby med kondomer, som de havde 'glemt' at betale for.
To unge teenagedrenge fra Aarhus besluttede mandag at stjæle kondomer i Føtex i Viby. Men det kom de hurtigt til at fortryde.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvad der tilsyneladende skulle have været en underholdene dag for to drenge endte i stedet som en yderst pinlig affære.

De to knægte på henholdsvis 13 og 14 år stod nemlig og manglede to pakker kondomer, som de besluttede sig for at skaffe i Føtex i Viby Centret ved Aarhus. Men de havde åbenbart ikke penge til at betale for sagerne, og således endte det galt.

Det skriver Østjyllands Politi i deres døgnrapport.

De to østjyske teenagere havde ingen intention om at betale for de to pakker med knaldhætter, som de derfor stak ned i bukserne, inden de gik ud af supermarkedet uden at have været forbi en kassedame.

En butiksvagt lagde mærke til, hvordan de to venner havde sneget sig rundt og opført sig mistænkeligt, og derfor var han hurtigt over dem, da de luskede de to kondompakker ned fra hylden og gik uden at betale.

De to kondomtyve blev tilbageholdt udenfor, indtil politiet ankom til stedet og anholdt og sigtede drengene.

De blev begge siget for tyveri, men det værste for dem var nok, at politiet underrettede deres forældre om tyveriet af kondompakkerne. Det må have været frygteligt pinligt at se mor og far i øjnene senere på dagen.

Mon ikke de betaler for beskyttelsesdragterne næste gang. 

Sådan pifter du missionærstillingen op