Drama ved grænsen i Kruså: Kvinde flygtede fra politiet og kørte ind i patruljevogn

Nils Würtzenfeld

326 uger siden

|

21/09/2018
112
Foto: Claus Fisker/Scanpix
Foto: Claus Fisker/Scanpix
Politiet kunne torsdag eftermiddag anholde en 41-årig kvinde fra Japan i forbindelse med en hændelse ved grænseovergangen i Kruså.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det blev en arbejdsdag ud over det sædvanlige for en flok grænsebetjente ved grænseovergangen i Kruså, da en kvindelig bilist torsdag nægtede at standse i forbindelse med en indrejsekontrol.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Episoden fandt sted torsdag eftermiddag, da grænsepolitiet stoppede en kvindelige japansk bilist i forbindelse med den stikprøvevise grænsekontrol.

I første omgang stoppede kvinden, der var alene i bilen, som anvist, men inden indrejsekontrollen kunne gennemføres, accelererede hun pludselig og kørte igennem grænsekontrollen.

Det fik politiet til at eftersætte kvinden og efter cirka en kilometers jagt, blev hun stoppet af en patrulje fra grænsekontrollen.

Før betjentene nåede hen til kvindens bil, valgte hun dog at låse bilen indefra og tog derefter blandt andet et tørklæde og solbriller på. Herefter fremviste hun et stykke papir gennem ruden, hvor der stod noget på japansk. Det viste sig senere, at der stod, at hun kun talte japansk.

For at sikre at kvinden blev på stedet, valgte politiet at stillet en patruljevogn både foran og bagved kvindens bil, men det forhindrede ikke kvinden i at forsøge sig med endnu et flugtforsøg.

Hun bakkede nemlig ind i den bageste politibil for at komme væk fra stedet, men i den forbindelse lykkedes det betjentene at få åbnet bildøren, hvorefter kvinden blev anholdt. En anholdelse der foregik stille og roligt.

Kvinden har efterfølgende - med bistand fra en japansk tolk - været til afhøring hos Udlændingekontrolafdelingen i Padborg, hvor hun har fået en bøde på 4000 kroner for overtrædelse af pasloven og færdselsloven.

Det er politiets opfattelse, at baggrunden for overtrædelserne formentlig skal findes i, at kvinden blev nervøs og forvirret i forbindelse med indrejsen til Danmark.