En 31-årig chef i en fastfood-forretning i København gik ifølge politiet langt over stregen, da han i sommer fattede kønslig interesse for en kun 14-årig pige, som var ansat i forretningen.
En 31-årig chef i en fastfoodvirksomhed i København er blevet tiltalt for såvel voldtægt som blufærdighedskrænkelse mod en blot 14-årig ansat.
Chefen skulle i sommer have fattet kønslig interesse for den kun 14-årige pige, som han i en juni-aften i fjor udsatte for overgreb, blandt andet ved at overvære hende klæde om.
Her spurgte han blandt andet, om hun ikke havde det for varmt og om hun derfor ikke burde tage sin BH af, skriver B.T.
Kort efter blev pigen ifølge anklageskriftet af sin arbejdsgiver spurgt, om hun havde set porno før, om hun havde lyst til at se porno med ham og om hun »havde prøvet at sutte før«.
De spørgsmål mener anklagemyndigheden hos Københavns Politi var egnet til at krænke den mindreårige piges blufærdighed.
Chefen skulle herefter have overfaldt den 14-årige ved at udnytte sin fysiske overlegenhed til at kysse hende samt beføle hendes bryster og skridt.
For en kort stund genoptog de derefter arbejdet i forretningen, indtil pigen også blev tvunget til at give chefen oralsex.
Da pigen gik fra forretningen, gav chefen hende 150 kroner og sagde ifølge anklageskriftet, at hun ikke måtte fortælle nogen, hvor hun havde fået pengene fra eller hvad der var sket mellem dem, da de i så fald begge kunne komme i problemer.
Den 31-årige chef blev få dage senere anholdt og varetægtsfængslet, og har siden siddet varetægtsfængslet.
Da han af retten er blevet beskyttet af et navne- og identifikationsforbud, er det ikke muligt at komme med nærmere detaljer om fastfoodforretningens karakter eller beliggenhed.