Vejret har været helt fantastisk i løbet af de seneste par dage, så godt at folk har samlet sig populære steder for at slikke sol.
Det bliver dog forbudt fra i dag den 2. juni, hvert fald hvis man har tænkt sig at slikke sol på Sandkajen i København eller på Göteborg Plads.
Klokken 12.30 meldte politiet nemlig ud i en pressemeddelelse, at det blive forbudt at opholde sig på Sandkaj og Göteborg Plads i Nordhavn.
Det betyder, at man gerne må færdes gennem zonen, og man må også gerne bade fra Sandkajen, men man skal forlade området med det samme,. at badeturen er afsluttet.
Der må fortsat bades
Opholdsforbuddet sker for at forhindre spredning af coronavirussen.
“Vi har de seneste dage set rigtig mange borgere, der er strømmet til området langs Sandkaj og Göteborg Plads for at nyde det gode vejr,” fortæller Københavns Politidirektør Anne Tønnes, der fortsætter:
"Desværre oplever vi, at der er for mange, der ikke følger sundhedsmyndighedernes generelle anbefalinger for at begrænse smittefaren fra covid-19, og derfor etablerer vi nu et opholdsforbud i området,” lyder det fra politidirektøren.
Politiet vil ligeledes være have en øget tilstedeværelse i området i løbet af den kommende tid.