Børnelokker blev afvist af 3. klasses elev: Så forsøgte han at køre drengen ned

Henrik Rothenbücher

278 uger siden

|

22/08/2019
112
Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
Foto: Mads Claus Rasmussen / Ritzau Scanpix
En rigtig ubehagelig situation opstod for en dreng i 3. klasse på Brørup Skole i går onsdag. Drengen blev forsøgt lokket ind i bilen af en børnelokker, men drengen afviste, og så blev børnelokkeren sur.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Klokken 7:35 onsdag morgen blev en dreng fra 3. klasse på Brørup Skole kontaktet af en indtil videre ukendt mand i en bil. Drengen kom cyklende hen ad Byagervej, da den mandlige bilist standsede ham og tilbød ham slik, mod at han satte sig ind i bilen.

Drengen var heldigvis klog, så han takkede nej til tilbuddet og drønede alt hvad han kunne væk fra manden. Manden tog dog ikke afvisningen særlig pænt, så han forsøgte at køre den lille dreng ned.

Heldigvis for drengen så lykkedes det kun børnelokkeren at snitte drengens hjul, og han nåede derfor uskadt ind på skolen, hvor han skyndte sig at hive fat i skolens leder, der anmeldte episoden til politiet.

En anden skoleleder, Helle Brørup er ikke overrasket over, at børnelokkere opholder sig i nærheden af skolerne, men hun er til gengæld ret chokeret over, at bilisten efterfølgende forsøgte at køre drengen ned.

“Jeg er som skoleleder ikke chokeret over hændelsen, for der er flere skoler, som har meldt om episoder, hvor der er observeret mistænkelige biler tæt på skolebørn, så det er en kalkule, vi er nødt til at tage med omkring det at drive skole. At bilisten er så insisterende, at han ligefrem forsøger at køre drengen ned bagefter, er meget bekymrende”, fortæller Helle Brørup ifølge JyskeVestkysten.

Det har politiet at gå efter

Da drengen i første omgang skulle fortælle om episoden til politiet, havde han svært ved at huske detaljerne omkring manden og bilen. Heldigvis begyndte disse detaljer at komme frem senere på dagen, og derfor kunne han give et delvist signalement til politiet.

Det forlyder sig altså, at børnelokkeren var en mand på cirka 40 år, som ikke havde særlig meget hår på hovedet. Derudover skulle manden have kørt en Suzuki i hvid farve.

Skulle du have informationer, der kan hjælpe politiet, så kan du kontakte Syd- og Sønderjyllands Politi på telefonnummer 114.

112 Danmark - Daglige kriminyheder fra hele landet.