To børnelig fundet i hus

Mathias Nielsen

105 uger siden

|

16/12/2022
112
Foto: Google Maps
Foto: Google Maps
Der er fredag eftermiddag blevet fundet to lig i et hus, som angiveligt er to små drenge.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der er fredag fundet to børnelig i et hus i Dagenham i det østlige London. Beredskab blev tilkaldt til adressen fredag omkring klokken 14, hvor de to lig netop var blevet fundet i huset.

Der er tale om en henholdsvis to-årig og fem-årig dreng. Metropolitan Police siger ifølge Sky News, at man kort efter anmeldelsen har anholdt en kvinde.

Det skete i forbindelse med en anden anmeldelse nær adressen, hvor der var meldinger om uro. En mand er også anholdt i sagen.

Både manden og kvinden, som ifølge politiet er kendt af begge børn, er nu varetægtsfængslet, mens sagen undersøges yderligere.

De to lig skal nu obduceres, således at der kan skabes 100 procent klarhed over de to ligs identitet samt mulige informationer omkring hændelsesforløbet.

Kriminalinspektør Sean Treweek siger til Sky News:

"Dette er helt klart en ekstremt foruroligende hændelse med mange ubesvarede spørgsmål, men på dette meget tidlige stadie søges ingen andre personer i forbindelse med dødsfaldene. Jeg vil gerne takke lokalbefolkningen for den hjælp, de har givet betjentene.”