Bilist gik amok over kvindes overhaling i Randers: Nikkede hende en skalle i vejkryds

Ane Sørensen

380 uger siden

|

06/09/2017
112
Foto: Shutterstock (genrefoto)
Foto: Shutterstock (genrefoto)
En mandlig bilist røg helt op i det røde felt, da en kvinde flettede ind foran ham i Randers tirsdag morgen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En 39-årig kvinde kom galt afsted tirsdag morgen, da en rasende bilist konfronterede hende i Randers.

Det skete klokken 07.05 i krydset Vestervold/Vestergade i Randers C, hvor kvinden få minutter før var flettet ind i en vognbane foran den mandlige bilist. 

Det skriver Østjyllands Politi i deres døgnrapport.

Manden var rasende, fordi han mente, at kvinden spærrede vejen for ham:

- Han viste hende fuckfinger og kørte helt tæt på hende. Da hun kom til krydset Vestervold/Vestergade, svingede han ind foran hende, så hun måtte bremse. Herefter steg begge parter ud af bilen. Manden råbte meget aggressivt af hende og sluttede af med at nikke hende en skalle over næseryggen, skriver politiet.

Derefter stak manden af fra stedet. Kvinden slap fra den voldsomme hændelse med en ordentlig forskrækkelse og en øm næseryg.

Hun nåede at tage billeder af både manden og bilen, før han kørte sin vej. Derfor har politiet godt materiale at gå ud fra i sagen.

Ung mand legede i nordsjællandsk indkørsel: Så opdagede beboeren, at han havde gjort noget farligt