Betjente parkerede bilen i Slagelse: Da de kom tilbage, fik de en ulækker overraskelse

Ane Sørensen

362 uger siden

|

08/01/2018
112
Foto: Polfoto/Søren Sielemann (arkivfoto)
Foto: Polfoto/Søren Sielemann (arkivfoto)
To betjente var på patrulje i Slagelse centrum natten til søndag. Da de kom tilbage til deres bil, blev de mødt af et overraskende syn.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Der ventede et par betjente en ubehagelig overraskelse, da de var ude på patrulje i Slagelse natten til søndag.

Her havde betjentene parkeret politibilen i Skovsøgade, mens de patruljerede inde i centrum af byen.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i deres døgnrapport.

Da betjentene vendte tilbage til deres bil klokken 02.25, så de en mand, som stod og tissede op af køretøjet.

- De trak manden væk fra bilen, og han blev sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, men han afviste at oplyse sit navn og sin fødselsdag, skriver politiet.

Derfor blev den tissende mand også sigtet for overtrædelse af retsplejeloven, og for at få klarhed over hans identitet, blev han anholdt klokken 02.26 og taget med til politistationen i Slagelse.

Det viste sig, at der var tale om en 28-årig mand fra Mern, som blev løsladt igen søndag morgen klokken 09.05.

Janne forsvandt sporløst kort før nytår: Nu har politiet fundet et ildevarslende tegn