Beruset jysk mand gik amok, da politiet kom: Pludselig satte manden tænderne i en betjent

Emil Ryttergaard

352 uger siden

|

23/02/2018
112
Da betjente ankom, gik manden fuldstændig amok. Foto: Scanpix
Da betjente ankom, gik manden fuldstændig amok. Foto: Scanpix
En 23-årig mand fra Aalborg gik ikke roligt med, da betjentene ville tage den fulde mand med i detentionen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Man kan godt komme til at fortryde, de ting man har sagt og gjort, når man har fået en tår over tørsten.

Måske har man sagt noget lidt for frækt eller dumt eller generelt bare skabt sig.

Men der er også grænser for dumheden, og for en 23-årig nordjyde, fik blev den lidt for våde aften en noget uheldigt udfald, skriver TV2 Nord.

Manden var ude og slå til søren i Jomfru Ane Gade, hvor politiets overvågningskameraer fra området kunne spotte, at der var lagt brænde i kakkelovnen, da et par dørmænd fra et lokalt vandhul måtte gribe ind.

- Han var simpelthen så fuld, at han ikke kunne styre sig selv, og da et par dørmænd fastholder ham, går han amok, siger vagtchef hos Nordjyllands Politi Karsten Højrup Kristensen, til TV2 Nord.

Et patrulje ankommer kort tid efter på stedet, for at smide den 23-årige i detentionen. Men politiets indblanding hidser den 23-årige mand op som en olm tyr, og så viser manden bogstavelig talt tænder.  

- Han bider en betjent i benet og forsøger i to omgange at nikke betjentene skaller. Fremme ved politibilen sparker han så hårdt til døren, at den nu er vind og skæv. Efter han er anbragt i patruljevognen smadrer han en rude ved at sparke på den. Så han gik helt amok, siger vagtchefen til tv-stationen.  

Den 23-årige mand er fra Brønderslev og kendt af politiet for mindre forseelser. Men nu venter der højest sandsynligt flere sigtelser om vold mod tjenestemænd, hærværk og uorden.

Her kan strafferammen være alt mellem bøde op op til otte års fængsel. 

Østjyske betjente så bilist smide frysepose ud af vinduet: Da de tjekkede posen, blev de straks mistænksomme