Bad mand om at holde afstand: Så fik han tæsk

Henrik Rothenbücher

245 uger siden

|

15/04/2020
112
Foto: Jokum Tord Larsen/Ritzau Scanpix
Foto: Jokum Tord Larsen/Ritzau Scanpix
Det er desværre ikke alle, der tager det med afstand lige seriøst. En 25-årig mand blev udsat for et overfald, da han bad en fremmed mand om at holde afstand.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis der er en ting, vi danskere er blevet bedt om på daglig basis, så er det at holde afstand til hinanden.

Afstand kan nemlig være med til at bryde smittekæden, så færre danskere bliver smittet med coronavirus, og dermed vil landet hurtigere kunne åbne op igen.

Det er dog ikke alle, der har forstået budskabet om at holde afstand, eller også så tager de det bare ikke særlig seriøst.

Det oplevede en 25-årig mand fra Aarhus forleden, da han sammen med en kammerat sad ved åen i Mølleparken.

Pludselig kom en ukendt 28-årig mand hen og satte sig mellem de to unge mænd, og slyngede armen omkring dem. Den 25-årige mand bad den fremmede mand om at holde afstand, men det gjorde den fremmede mand hidsig.

'Heldigt du ikke blev skudt i brystet'

Den fremmede mand truede pludselig de to unge mænd med tæsk, og de valgte derfor at forlade stedet.

I det de begyndte at gå væk, slog den fremmede mand pludseligt den 25-årige hårdt i ansigtet med et knytnæveslag, og efterfølgende fik han også flere slag på kroppen.

Den fremmede mand sagde derefter, at den 25-årige mand var heldig med, at han ikke var blevet skudt i brystet.

Vidner til episoden fik tilkaldt politiet, der kort efter mødte op og anholdte den fremmede 28-årige mand. På vej ind på stationen råbte den 28-årige ‘Gestaposvin’ efter politiet, og det resulterede i sigtelser for både vold, trusler og for at fornærme politiet.