Alvorlig trafikulykke: Mand fløjet til Rigshospitalet

Nicolai Busekist

211 uger siden

|

29/10/2020
112
Foto: Mads Dalegaard/Ritzau Scanpix
Foto: Mads Dalegaard/Ritzau Scanpix
To personer er kvæstet efter et frontalt sammenstød.

Dagens topnyheder

En alvorlig ulykke har fundet sted på Kildevej i Helsinge i Nordsjælland. To personer er meldt kvæstet som følge af et frontalt sammenstød.

Torsdag eftermiddag er en mand blevet fløjet på Rigshospitalet i København. Det er sket som følge af et frontalt sammenstød. Det oplyser Jakob Tofte, der er vagtchef hos Nordsjælland Politi til TV2.

Kildevej i Helsinge i Nordsjælland er nu totalt spærret mellem Hillerødvej og Høbjergvej. Det har politikredsen oplyst på Twitter.

Ligeledes oplyses det også af politikredsen, at det forventes, at spærringen vil vare nogle timer på grund af undersøgelser på stedet. 

TV2 oplyser desuden, at der har været tre biler impliceret i ulykken torsdag eftermiddag. To af bilerne stødte frontalt sammen, og en mand er blevet fløjet til Rigshospitalet med helikopter med alvorlige kvæstelser.

Endvidere er der en anden mand, der har været impliceret i ulykken, som er blevet kørt på sygehuset med ambulance.