Ældre ægtepar udsat for voldsomt hjemmerøveri: Bagbundet og udsat for vold

Nils Würtzenfeld

423 uger siden

|

10/11/2016
112
Et ægtepar fra Nykøbing Falster blev natten til onsdag udsat et for uhyggeligt hjemmerøveri.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Onsdag morgen klokken 8.06 modtog Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi en anmeldelse om, at et ældre ægtepar havde været udsat for et hjemme røveri på deres bopæl på Stationsvej i Tingsted ved Nykøbing Falster.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Dagens.dk.

Gerningsmændene havde tidligere på natten indfundet sig på ægteparrets bopæl, hvor de brød ind og bagbandt parret, der også blev udsat for vold.

Efter at have stjålet flere smykker fra hjemmet, forsvandt gerningsmændene fra stedet. Det chokerede par nåede ikke at gøre sig nogen iagttagelser vedrørende flugtrute eller køretøjer.

Gerningsmændene, som begge var maskerede, beskrives som cirka 30 år, cirka 180 centimeter høje, iført mørkt tøj, og så talte de begge et udenlandsk sprog.

Politiet efterlyser nu vidner, der natten til onsdag har været i området og har bemærket mistænkelig adfærd.

Ægteparret er efterfølgende blevet indlagt til behandling, men er uden for livsfare.