9-årig dreng er forsvundet: Har du set Leo?

Ane Sørensen

352 uger siden

|

21/03/2018
112
Leo Foto: Københavns Politi
Leo Foto: Københavns Politi
Københavns Politi efterlyser niårige Leo, som forsvandt fra Østerport Station onsdag eftermiddag omkring klokken 13.00.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Opdatering klokken 14.55: Københavns Politi oplyser, at Leo er fundet i god behold. De takker for hjælpen og opfordrer folk til at passe godt på sig selv og hinanden.

Københavns Politi efterlyser onsdag eftermiddag en niårig dreng, som er blevet væk i København.

Det oplyser politiet på det sociale medie Twitter.

Drengen, som hedder Leo, blev sidst set nær Østerport Station lidt før klokken 13.00.

Vagtchef Henrik Stormer oplyser til BT, at en buschauffør så Leo på Østerport Station omkring klokken 12.58. Han har formentlig været ude med en skoleklasse.

Nu beder politiet altså offentligheden om hjælp til at finde tysktalende Leo. I den forbindelse har de offentliggjort et foto af ham.

Leo beskrives som:
- Cirka 140 centimeter høj.
- Brunt hår.
- Klædt i en sort jakke og har en blå rygsæk.

Hvis du har set Leo eller har oplysninger om, hvor han befinder sig, kan du kontakte Københavns Politi på 114.

Medina tiltalt for kokain-kørsel