81-årig kvinde udsat for kakaomælk-trick i Lidl

Julie Møller

219 uger siden

|

09/10/2020
112
Modelfoto: Shutterstock,com
Modelfoto: Shutterstock,com
Torsdag blev en 81-årig kvinde offer for et kakaomælk-trick i Lidl.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Episoden fandt sted i Lidl på Jernbanegade i Randers C. Her blev en 81-årig kvinde torsdag ved 13 tiden passet op af en manden. Det oplyser Østjyllands Politi.

I hånden havde manden en kakaomælk. Manden spurgte kvinden, om der var sukker i kakaomælken. Samtidig med at han spurgte ind til sukkerindholdet, valgte han at stille sig meget tæt på kvinden. Det fik kvinden til at bede ham om at holde afstand og træde et par skridt væk.

Da kvinden stod ved kassen og havde fået bippet sine varer, opdagede hun, at både pung og husnøgler var forsvundet fra tasken. 

Manden efterlyses

Nu efterlyser Østjyllands Politi manden, som ifølge kvinden beskrives som:

  • Mellemøstlig af udseende

  • 25-30 år gammel

  • 164-165 cm

  • Kraftigt af kropsbygning

  • Mørk i huden og med sort hår

  • Talte dansk med accent

  • Var iført mørkt tøj - muligvis joggingtøj

Politiet hører gerne fra eventuelle vidner på telefonnummer 114., der kan have set manden i butikken ved 13-tiden torsdag.