6-årig pige krænket seksuelt på legeplads: 38-årig mand anholdt

Nils Würtzenfeld

332 uger siden

|

06/08/2018
112
En seksårig pige blev søndag blufærdighedskrænket på en legeplads ved Aarhus. En 38-årig mand er anholdt i sagen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Søndag eftermidag klokken 17.10 modtog Østjyllands Politi en anmeldelse om, at en mand havde krænket en seksårig pige seksuelt i et grønt område ved boligbebyggelsen ved Elstedhøj i Lystrup nord for Aarhus.

Det oplyser Østjyllands Politi i deres døgnrapport.

Efter anmeldelsen rykkede politiet talstærkt ud og fik afspærrede området ved Elstedhøj.

- Vi har afspærret et grønt område, fordi vi søger spor i en sag om blufærdighedskrænkelse. Jeg kan ikke komme nærmere ind på, hvem den forurettede er, men vi melder formentlig noget ud senere, lød det søndag fra vagtchefen ved Østjyllands Politi, Michael Ørum Møldrup, til BT.

Der skulle dog ikke gå længe fra politiets ankomst, til man ud fra vidners signalement og forklaringer havde fået anholdt en 38-årig mand fra lokalområdet.

Han fremstilles mandag i grundlovsforhør i Retten i Aarhus. Tidspunkt og nærmere sigtelse vil blive meldt ud på Østjyllands Politis Twitter-profil senere.

Anklagemyndigheden anmoder om lukkede døre, og derfor ønsker Østjyllands Politi ikke at oplyse yderligere for nu.