Midt- og Vestjyllands Politi oplyser i en pressemeddelse, at politiet modtog anmeldsen sent i mandag aften om, at en mand var fundet død på en adresse i Hørdum ved Snedsted i Thy.
Politiet efterforsker sagen som et drab, og der foregår i øjeblikket tekniske undersøgelser på gerningsstedet og afhøring af mulige vidner.
Der er endnu ikke foretaget anholdelser i sagen.
- Midt- og Vestjyllands Politi er interesseret i at høre fra vidner, der har set eller hørt aktivitet omkring adressen Tårnvej 35 den 26. september 2016, oplyses det i pressemeddelelsen.
- Politiet vil også gerne tale med personer, der har anden viden om sagen.
Vidner bedes rette henvendelse til Midt- og Vestjyllands Politi på telefon 114.
Midt- og Vestjyllands Politi ønsker ikke at dele yderligere oplysninger i sagen af hensyn til den igangværende efterforskning.
- Så snart der er nyt i sagen, vil offentligheden blive orienteret.
Hørdum ved Snedsted i Thy.