42-årig far: Jeg har ikke voldtaget mine børn, men jeg har sexmisbrugt vores hund

Henrik Rothenbücher

238 uger siden

|

21/04/2020
112
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
En 42-årig far afviser, at han skulle have voldtaget sine to børn, men til gengæld indrømmer han, at han har sexmisbrugt familiens hund.

Dagens topnyheder

I Holstebro udspiller der sig i disse dage en meget frygtelig sag, hvor en 42-årig mand er på anklagebænken tiltalt for voldtægt og seksuelt misbrug.

Skive Folkeblad meddeler, at den 42-årige mand i dag ved et retsmøde fik lov til at forklare sig vedrørende beskyldninger mod ham. Det lyder blandt andet på, at han skulle have seksuelt misbrugt sin søn og datter fra 2013 til april sidste år, hvor begge børn var under 12 år gamle.

Derudover skulle manden også have sexmisbrugt familiens hund.

Manden erkender sig skyldig i blufærdighedskrænkelse mod børnene, men han nægter at have voldtaget dem i form af samleje og anden seksuel samkvem.

Til gengæld så afviser han ikke, at han har mere end en gang har misbrugt familiens hund seksuelt, hvilket der også er videomateriale der bekræfter.

Canadisk politi kom på sporet af danskeren

Det var det canadiske politi, der først kom på sporet af den 42-årige mand, da de fandt ud af, at han havde delt børnepornografisk materiale på et socialt medie. Han har derfor siddet varetægtsfængslet siden april 2019.

I en mentalundersøgelse af manden fremgår det, at han er dybt afhængig af at se porno, og at han ligeledes bliver opstemt af at se på børn under 15 år.

Skive Folkeblad oplyser, at retssagen mod manden fortsætter onsdag og torsdag, og at der forventes domsafsigelse i den kommende uge.