38-årig kidnappet af maskerede mænd og udsat for torturlignende mishandling

Julie Møller

222 uger siden

|

14/09/2020
112
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Gerningsmændene forsøgte at adskille kropsdele fra kroppen på den 38-årige svenske mand, oplyser politiet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det lyder som noget fra en thriller, men det er virkeligheden for en 38-årig svensk mand, som søndag blev kidnappet og mishandlet

Den 38-årige mand blev fundet i Billesholm i det nordvestlige Skåne kl. 21 søndag aften. Han var blevet dumpet i ødemarken og var selv i stand til at kontakte politiet, skriver Aftonbladet. 

Forud for dette var manden blevet kidnappet og tortureret i flere timer. 

Politiet efterforsker nu overfaldet, som karakteriseret ved at være et ‘ekstremt alvorligt overfald’.

Kidnappet af maskerede mænd

Manden har forklaret, at han blev tvunget ind i en bil i Helsingborg af tre eller fire maskerede mænd klokken 15.30, hvor mishandlingen, som varede i et par timer, fandt sted. Det fortæller Jörgen Winberg, der er efterforskningsleder ved det svenske politi til Aftonbladet. 

Overfaldet fandt sted i en bil og havde torturlignende elementer, hvor gerningsmændene blandt andet forsøgte at lemlæste kropsdele på manden samt adskille kropsdele fra kroppen, forklarer efterforskningslederen. 

Den 38-årige er, ifølge politiet alvorligt, men ikke livstruende såret. Han er ikke kendt af politiet.

“Baseret på hans adfærd er det en gåde, hvorfor han blev overfaldet. Det er også en gåde for ham,” forklarer  Jörgen Winberg og tilføjer:

“Men det kan være, at det er noget, han vælger ikke at fortælle.”