37-årig syg mand stukket af fra hospital: Forsvandt midt om natten

Nils Würtzenfeld

413 uger siden

|

16/01/2017
112
Manden forsvandt fra Rigshospitalet klokken 2 om natten.
Manden forsvandt fra Rigshospitalet klokken 2 om natten.
Politiet beder om hjælp, efter en 37-årig leverpatient natten til mandag stak af fra hospitalet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Klokken 2 i nat forvandt 37-årige Narcis Vasile fra Rigshospitalet i København, hvor han var indlagt som leverpatient. Det oplyser Københavns Politi.

Patienten, der stammer fra Rumænien, har været forsvundet lige siden og er nu efterlyst af politiet.

På Twitter meddeler Københavns Politi, at Narcis Vasile har mørkt hår og skægstubbe og ellers er velsoigneret.

Han var iført mørkegrå jakke, sorte sko og mørke bukser, da han stak af fra hospitalet.

Avisen.dk har efterfølgende været i kontakt med Københavns Politi, der endnu ikke kan fortælle, hvad omstændighederne bag Narcis Vasiles forsvinden skyldes. De kan heller ikke oplyse noget om patientens sindstilstand.

Har man set manden, eller ligger man inde med oplysninger i sagen, bedes man ringe til politiet på 114.