34-årig kvinde var ude at køre med sine børn, da bilist fulgte efter dem: Ved Randers Regnskov ventede en grim overraskelse

Nils Würtzenfeld

338 uger siden

|

25/06/2018
112
Foto: Henning Bagger/Scanpix
Foto: Henning Bagger/Scanpix
En østjysk kvinde blev søndag standset af politiet, efter en bilist havde bemærket hendes kørsel.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Søndag eftermiddag var en 34-årig kvinde ude og køre i Randers med sin tre børn i bilen. Hvad hun dog ikke vidste var, at en bilist fulgte efter familien, og at vedkommende samtidig havde kontaktet politiet. Det skriver Østjyllands Politi i deres døgnrapport.

Bilisten i den anden bil havde nemlig over en længere strækning bemærket, hvordan kvinden flere gange var ved at påkøre skilte, helleanlæg samt andre biler, og det havde fået vedkommende til at følge efter samtidig med, at man havde kontaktet politiet.

Det førte til, at en patrulje klokken 13.00 kunne standse den 34-årige kvinde på Tørvebryggen ved Randers Regnskov i Randers.

Her bad betjentene kvinden om at foretage en alkometertest, og den viste en promille på mere end det tilladte.

Derfor blev kvinden sigtet for spritkørsel, hvilket hun erkendte. Hun forklarede dog, at hun ikke havde indtaget alkohol, før hun havde sat sig ind i bilen.

Til gengæld havde den 34-årige kvinde været i byen til klokken 5.00 - altså otte timer tidligere - og samtidig måtte hun indrømme, at hun ikke vidste, hvor meget hun havde drukket.

Efter episoden vil politiet gerne understrege overfor alle bilsiter, at der ofte går længere tid, end man måske lige tror, før nattens fest er ude at blodet igen.

- Der kan gå rigtig mange timer, før man har forbrændt en hel nats udskejelser. Et regnestykke fra Rådet for Sikker Trafik viser, at det tager cirka 8,75 timer for en kvinde på 65 kilo at forbrænde ni genstande. Østjyllands Politi anbefaler derfor, at man går med livrem og seler og begrænser sig til én genstand, hvis man ved, at man skal ud at køre, lyder det fra politiet.

Samvirke - Danmarks største livsstilsmagasin med alt om sundhed og forbrug. Her finder du de mest populære artikler fra Samvirke online.