Australske Kyhesha-Lee Joughin var kun tre år gammel, da hun mistede livet i 2013, efter at hendes 32-årige far nægtede at tage hende med til skadestuen, selvom hendes opkast var grønt, og hun blødte i sin ble.
Det viste sig, at pigens far, Matthew Lee Williamson, havde mishandlet og misbrugt sin datter seksuelt og ladet hende leve under kummerlige forhold i tiden op til hendes død, som var forårsaget af voldsomme inde skader som følge af seksuelt misbrug.
Nu er dommen faldet over faderen, der erkendte sig skyldig i maddrab i retten i Brisbane. Han skal tilbringe de næste ni år i fængsel, hvor han skal afsone mindst 80 procent af dommen bag tremmer, skriver Daily Mail.
Efter at have slået sin datter i maven, låste Matthew Lee Williamson den tre-årige pige inde i et kosteskab, mens han sammen med sin sambo tog euroforiserende stoffer.
Desuden blev faderen tiltalt for at have brugt sexlegetøj på datteren og tage nøgenbilleder sammen med hende.
- Hendes død var ikke uundgåelig, og hende fysiske skader kunne være helet i tide. Din behandling af din datter var sommetider kærlig, men for det meste modbydelig og ondskabsfuld, siger dommeren Atkinson under domsafsigelsen i retten.
Foto: privat foto
Efter at have slået og råbt af datteren, låste Matthew Lee Williamson den lille pige inde på sit værelse - nogle gange i op til 19 timer om dagen, hvor han bandt døren fast med et reb, så den ikke kunde åbnes.
Da datterens tilstand blev forværret, valgte Williamson langt om længe at ringe efter en ambulance. Men først efter at han havde instrueret samboen i at gemme hans bong, som han brugte til at ryge sig skæv med.
Under retssagen forklarede Matthew Lee Williamson, at han var bange for at myndighederne skulle opdage hans stofmisbrug og fjerne datteren fra hjemmet, hvilket ville påvirke hans kontanthjælp.
Samboen er også blevet idømt en betinget straf sidste år for medvirken til manddrab, da han ikke informerede myndighederne om de seksuelle og voldelige overgreb.
Babysitter blev efterladt alene med 3-årig - sendte uventet billede fra badekarret til pigens mor