29-årig beruset spøgelsesbilist kørte over Lillebæltsbroen

Nicolai Busekist

187 uger siden

|

18/04/2021
112
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En 29-årig østeuropæisk mand kørte med lav hastighed i den forkerte retning på motorvejen. Politiet har nu beslaglagt hans bil.

Dagens topnyheder

En 29-årig østeuropæisk mand blev natten til søndag anholdt af Fyns Politi. Årsagen er nærmest chokerende.

Han kørte nemlig i det forkerte spor på motorvejen. Ikke nok med det, krydsede han tilmed Lillebæltsbroen på den forkerte side af vejen. Det oplyser Fyns Politi ifølge Avisen.dk.

"Han blev opdaget i det forkerte spor på motorvejen ved afkørslen til Kolding Vest," udtalte Lars Thede, der er vagtchef ved politiet.

Da politiet modtog anmeldelsen om den 29-årige spøgelsesbilist, satte en patrulje fra Sydøstjyllands Politi kørte efter ham. Som angivet tidligere, nåede han at krydse Lillebæltsbroen til Fyn, før han blev stoppet af politiet.

"Ved Nr. Åby lykkedes det klokken 02.30 kollegerne fra Sydøstjyllands Politi med fagter og udrykning at få manden til at stoppe," lød det fra vagtchefen.

Heldigvis foregik hans kørsel ikke ved en høj hastighed, hvilket kunne være gået helt galt. Den 29-årige mand nåede dog alligevel at køre hele 33 kilometer i den forkerte side af vejen, før han blev bragt til standsning.

Lars Thede oplyste desuden, at manden viste sig at være beruset, da han blev stoppet. Derudover var der også op til flere bilister på motorvejen, der var nødt til at køre ind til siden, eftersom han kom kørende mod dem.

Den 29-årige østeuropæiske mand var kørende i en dansk indregistreret firmabil. Denne bil er nu blevet beslaglagt af politiet, hvilket de har haft muligheden for at gøre, som følge af de nye regler om vanvidsbilister.

Søndag formiddag er det blevet vurderet af politiets jurister, om den 29-årige skal fremstilles i grundlovsforhør.