28-årig kvindelig cyklist i Aarhus stoppet af politiet: Så bliver hun rasende

Julie Møller

167 uger siden

|

07/10/2021
112
Genrefoto: Shutterstock.
Genrefoto: Shutterstock.
Hvad der skulle have været en simpel bødesag, endte med en anholdelse og sigtelse for vold mod en betjent.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ulovligt at fiske mobilen frem fra lommen og bruge den håndholdt på cykel.

Det fandt en 28-årig kvinde ud af onsdag i Aarhus.

Klokken 13.35 blev hun standset af en færdselspatrulje på præstevangsvej i Hasle, og hvad der skulle have været en simpel bødesag, endte med en anholdelse og sigtelse for vold mod en betjent.

Det skriver Østjyllands Politi i den seneste døgnrapport. 

Patruljen så, at kvinden talte i telefon, mens hun cyklede. De fik hende til at standse og tog kontakt til hende.

Den 28-årige fik forklaret, at hun ikke vidste, det var ulovligt at cykle med mobilen fremme, og hun mente derfor, at hun skulle slippe med en advarsel. 

Men sådan gik det ikke. Da betjentene meddelte, at kvinden var sigtet, blev hun sur og begyndte at cykle videre.

Det er ulovligt at fiske mobilen frem fra lommen og bruge den håndholdt på cykel. Foto: Shutterstock.

Men den gik heller ikke. Betjentene holdt hende tilbage og bad hende oplyse navn og personnummer. Det havde kvinden ikke lyst til, og hun blev i stedet aggressiv og bad politiet om at passe deres arbejde i stedet for at genere hende. 

Gentagne gange forsøgte hun at køre fra stedet, og patruljen måtte holde fast i styret for at få hende til at blive, mens de forgæves forsøgte at tale hende til ro.

Da en af betjentene på et tidspunkt tog fat i kvindens arm, da hun igen forsøgte at køre, rev hun sig løs og kradsede ham i ansigtet, oplyser Østjyllands Politi.

Det var derfor ikke kun en sigtelse for at cykle, mens hun talte i mobiltelefion, som kvinden endte med at få. 

Hun blev også sigtet for vold mod en polititjenestemand. Under anholdelsen gjorde hun kraftigt modstand, men det lykkedes til sidst at få hende ind i patruljebilen, hvorefter hun også blev sigtet for at lægge hindringer i vejen for politiets arbejde. 

Betjenten, der blev kradset, fik flere mærker i ansigtet, men kom ikke noget til, skriver Østjyllands Politi.