28-årig kvinde inviterede mand hjem i sin lejlighed i Aarhus: Men han ankom ikke alene

Nils Würtzenfeld

405 uger siden

|

17/03/2017
112
Arkivfoto: Elo Christoffersen.
Arkivfoto: Elo Christoffersen.
En 28-årig kvinde blev udsat for en meget voldsom oplevelse, efter hun havde inviteret en mand op i sin lejlighed.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

En privatinvitation udviklede sig torsdag aften til et hjemmerøveri, efter en 28-årige aarhusiansk kvinde havde inviteret en mand med op i sin lejlighed i Viby ved Aarhus.

Det oplyser Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Kvinden, der er fra Østeuropa, men har opholdstilladelse i Danmark, havde talt i telefon med manden, og de to havde aftalt at mødes i kvindens lejlighed.

Men da manden dukkede omkring klokken 22.30, var han mod forventning ikke alene.

I selskab med tre eller fire andre personer trængte flokken ind i den 28-åriges lejlighed, hvor de gentagende gange råbte:

- Where is the money?

Her bandt de efterfølgende kvinde på hænder og fødder med gaffatape, som de også kom over øjnene på hende.

Mændene valgte herefter at slå hende både i ansigtet og i baghovedet.

Efter at have frarøver kvinden to telefonen og et større pengebeløb, stak mændene af igen.

Det lykkedes efterfølgende den 28-årige kvinde at få skåret sig selv fri af gaffatapen og tilkalde hjælp.

Kvinden er siden blevet tilset for sine skader, men slap heldigvis med overfladiske knubs.

Desværre har politiet ikke meget at gå efter i opklaringen af det voldsomme røveri.

- Vi har slet ikke nogen beskrivelse. Kvinden siger, de var maskerede. Det har været meget voldsomt for hende, fortæller Helle Fly Edelbo, politikommissær ved Østjyllands Politi.

Politiet arbejder dog på at indhente overvågningsbilleder i håb om at komme tættere på gerningsmændene.