27-årig kvinde fik stjålet sin cykel: Så udtænkte hun en snedig plan

Henrik Rothenbücher

225 uger siden

|

25/08/2020
112
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
En 27-årig kvinde fik stjålet sin cykel, men heldigvis kunne hun få den tilbage igen ved hjælp af en snedig plan.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Hvis man bor i en storby, skal man virkelig gemme sin cykel godt væk, hvis ikke man ønsker at få den hapset. En 27-årige kvinde fik på ærgerlig vis stjålet sin cykel, der stod på Borgmester Jakob Jensen Gade i Aarhus C. 

Hun opdagede tyveriet søndag eftermiddag, og ikke længe efter, opdagede hun også, at den selvsamme cykel var blevet sat til salg på Den Blå Avis.

Kvinden ville naturligvis gerne have sin cykel tilbage, og hun kom derfor på en snedig plan.

Hun kontaktede sælgeren, og udgav sig for at være interesseret i at købe cyklen. Sælgeren bed naturligvis på, og de aftale, at de kunne mødes på Fredensgade klokken 19.00 mandag aften.

Kvinden ville naturligvis ikke dukke op alene, så hun ringede og informerede politiet om, at hun havde fundet den cykel, der for nyligt var blevet stjålet fra hende. 

Klokken 19.00 mandag aften på Fredensgade dukkede to betjente derfor op i stedet for kvinden, og de pågreb en 26-årig mand. Han blev anholdt og sigtet for tyveri samt hæleri.