23-årig kvinde fundet hængt: Skrev sidste skræmmende besked til kæresten, før hun blev fundet

Ninna Andreasen

405 uger siden

|

14/03/2017
112
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
Kvinden blev sidst set forlade en bar med to mænd. Få timer senere var hun død.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Et mystisk dødsfald vækker lige nu stor debat i Storbritannien.

Politiet kritiseres blandt andet for ikke at have undersøgt sagen ordentlig i forbindelse med, at den 23-årige Maxine Wiley blev fundet hængt. Det skriver The Sun.

Den 2. september sidste år blev hun fundet død i sin lejlighed af sin ekskæreste. Undersøgelser afslørede, at hun havde en meget høj promille på dødstidspunktet. Der var desuden spor af kokain og stoffet MDMA i hendes blod.

Politiet fandt ingen beviser for, at hun var blevet udsat for en forbrydelse. Heller ikke de to mænd, som hun forlod baren med, blev undersøgt.

Men kvindens far er ikke tilfreds med politiets håndtering af sagen. Han er i besiddelse af et overvågningsbånd, der viser datteren forlade bare omkring klokken 2 om natten med to mænd. Ved en høring i sagen spurgte han til, om politiet havde afhørt de to mænd.

Politiet kendte ikke identiteten på de to mænd, som heller ikke var blevet afhørt.

Fik foruroligende sms’er
Maxine Wileys ekskæreste blev urolig, efter han modtog en stribe af beskeder fra hende mellem klokken 9 og 10. Hun bad ham blandt andet om at ”lede efter hendes kæle-pindsvin”. Hun skrev også, at hun ”havde gjort noget forfærdeligt”.

I den sidste besked, hun sendte til ham, skrev hun, at hun ikke havde det særlig godt.

Ekskæresten ankom til den 23-årige kvindes lejlighed klokken 11.10. Han bankede på døren, men der var ingen respons. Derefter knuste han et vindue og skaffede sig adgang til lejligheden. Her fandt han Maxine Wiley hængt.

Han ringede straks til alarmcentralen og forsøgte at genoplive hende, mens han ventede på ambulancen. Den 23-årige blev erklæret død kort før middag.

Retsmedicinerens undersøgelser viste efterfølgende, at hun var død af hængning. Hvorvidt hængningen var tiltænkt eller ej, kunne retsmedicineren ikke afgøre.