18-årig bilist trykkede på den forkerte pedal: Nu er hun blevet sigtet

Henrik Rothenbücher

253 uger siden

|

14/02/2020
112
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
En ung kvinde havde svært ved at kende forskel på speederen og bremsen, da hun skulle vende sin bil ved Silkeborg Politistation. Det endte med at koste en sigtelse.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det er ikke altid let at være ny i trafikken. Man skal have helt styr på pedalerne, og et enkelt tryk på den forkerte pedal, kan resultere i en ulykke.

Det fandt en ung pige ud af sent i går aftes, da hun skulle vende sin bil ved politistationen i Silkeborg.

Den 18-årige kvinde fik for nyligt sit kørekort, og var derfor ikke helt så erfaren bag et rat. Da hun ville vende ved politistationen i Silkeborg endte hun med at trykke på speederen i stedet for bremsen, og så drønede hun direkte ind i politistationen.

“Det er et uheld med pedalbetjeningen, der går helt galt. Det er en helt ny bilist, der havde været inde for at vende på parkeringspladsen. Så sker der noget, og hun kører ind i politistationen, hvor der er et vindue, der går i stykker, mens bilen får et tryk,” fortæller politikommissær Lasse Ivanøe fra Silkeborg Politi til TVmidtvest.

Fik en sigtelse

Selvom der ikke var nogen, der kom til skade i forbindelse med ulykken, har politiet alligevel valgt at sigte den unge kvinde.

Hun er blevet sigtet for manglende agtpågivenhed, da hendes lille fejl kunne have kostet dyrt, hvis der gik en fodgænger på fortovet.

“Vi sigter hende, for det kunne være endt alvorligt, hvis der nu var gået nogen på fortovet. Det er da lidt synd for hende, men sådan er det jo. Hun får selvfølgelig lov til at beholde sit kørekort,” lyder det fra kommissæren.

For en god ordens skyld, kan vi lige berette om, at koblingen sidder til venstre, mens bremsen sidder i midten og speederen helt til højre.