15-årig i koma efter indtag af livsfarligt stof: Nu advarer politiet mod uhyggelige piller

Nils Würtzenfeld

354 uger siden

|

05/02/2018
112
Arkivfoto: Scanpix
Arkivfoto: Scanpix
En 17-årig mand fra Næstved er sigtet for at have solgt livsfarlige stoffer til tre unge, hvorfra den ene fortsat er i livsfare. Nu advarer politiet andre unge.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Fredag eftermiddag købte to 15-årige drenge fra Haslev en livsfarlige version af det berygtede stof MDMA (også kendt som Ecstasy, red.), da de var på vej hjem fra skole.

Handlen foregik på gaden i Næstved i Skomagerrækken foran tøjbutikken Kaoz og samme dag indtog drengene de ulovlige piller. Det oplyser SN.dk.

Efterfølgende fik de to 15-årige så svære smerter, at de begge måtte akut-indlægges på hospitalet, hvor de fredag aften begge var i livsfare.

Lørdag blev den ene af de 15-årige meldt udenfor livsfare og er nu udskrevet, mens den anden dreng fortsat ligget i koma.

Samme dag kunne Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi foretage en anholdelse af en yngre mand, der indrømmede at have solgt stoffet til de to drenge. Han blev dog efterfølgende løsladt, da der ifølge politiet ikke var grundlag for at kræve ham varetægtsfængslet.

Søndag klokken 13.45 anholdt politiet så en anden person i sagen – en 17-årig mand fra Næstved, som politiet har sigtet for at forsyne sælgeren med de farlige MDMA-piller.

I forbindelse med anholdelsen blev der fundet narko, der er identisk med det stof, som de to 15-årige drenge har indtaget

Det er politiets opfattelse, at den 17-årige er den hovedansvarlige for at sprede det ulovlige stof, og sigtelsen omhandler derfor også straffelovens bestemmelse om at forvolde fare for andres liv og helbred.

- Han har fortalt, at han var klar over, at det var meget stærk MDMA, men han har altså stadig solgt det videre, udtaler politiinspektør Kim Kliver fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til SN.dk.

Mandag eftermiddag blev den 17-årig mand fra Næstved fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Næstved, hvor han erkendte at have solgt to gram MDMA til den person, som efterfølgende videresolgte det til de to 15-årige drenge i Haslev.

Den 17-årige nægter sig dog skyldig i at have udsat de to drenge for livsfare.

Det er siden kommet frem, at endnu en ung mand har købt og indtaget det livsfarlige stof. Det bekræfter Kim Kliver fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi over for Ekstra Bladet.

- Der er har været en ganske kraftig reaktion hos den pågældende person. Personen har ikke været indlagt, men pågældende har mærket på egen krop, hvor stærkt stoffet er, lyder det fra politidirektøren, der forklarer, at den påvirkede person også er fra Næstved.

Sagen har fået politiet til at advare mod det farlige narkotika. Desuden fraråder politiet alle, der måtte have købt stoffet, at indtage det.