Klamydia

Nils Würtzenfeld

353 uger siden

|

09/02/2018
Sundhed
Klamydia
Klamydia. Foto: Shutterstock
Klamydia er en meget almindelig sexsygdom i Danmark. Det er dog vigtigt at man bliver behandlet for sygdommen, hvis man er blevet smittet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Klamydia er den mest almindelige og hyppigst overførte sexsygdom i Danmark. Den smitter let og både mænd og kvinde kan blive smittede.

Hvert år stilles diagnosen hos cirka 30.000 personer og den højeste forekomst af klamydia ses hos kvinder og mænd under 25 år.

Hvad er klamydia?

Klamydia er en meget smitsom infektion forårsaget af bakterien Chlamydia trachomatis. Både hos kvinde og mænd sætter sygdommen sig i urinrøret, mens den hos kvinder også kan sætte sig i livmorhalsen i toppen af skeden eller give betændelse i æglederne.

Klamydia

Klamydia. Foto: Shutterstock

For mænd kan sygdommen også give betændelse i bitestiklerne, ligesom både kvinder og mænd kan risikere, at bakterien spreder sig videre i de indre kønsorganer. Hos begge køn kan klamydia også smitte til endetarmen og til halsen.

Infektionen er dog uden symptomer hos cirka halvdelen af mænd og 3/4 af kvinder.

Hvordan smitter det?

Infektionen overføres ved seksuel kontakt med en anden person og smitter let. Sygdommen smitter ved kontakt mellem slimhinder, som man har i både endetarm, skede, penis og mund. Dermed kan sygdommen smitte ved kontakt mellem kønsorganer samt ved oralsex og analsex.

Klamydia kan dog ikke smitte fra munden - kun den anden vej, hvis man eksempelvis giver ubeskyttet oralsex til en klamydiasmittet. Kvinder med klamydia kan i øvrigt overføre sygdommen til nyfødte børn.

Symptomerne

Man kan være smittet med klamydia uden at vide det, da sygdommen kan ligge passivt i kroppen i flere år uden symptomer. I denne periode kan sygdommen dog stadig smitte.

Oplever man symptomer vil de hyppigst vise sig ved:

  • Svie ved vandladning
  • Udflåd fra urinrøret - og for kvinder også fra livmoderhalsen
  • Kløe i urinrøret
  • Pletblødning for kvinder eller bløde i forbindelse med samleje
  • Underlivssmerter
  • Feber

I sjældne tilfælde kan man også opleve forbigående ledsmerter ligesom mænd kan få bitestikelbetændelse.

Klamydia behandling

Ved mistanke om klamydia anbefales en undersøgelse hos sin læge, hvor kvinder får en gynækologisk undersøgelse, mens mænd får foretaget en urintest. Diagnosen kan stilles 1-2 uger efter smittetidspunktet, og får man konstateret sygdommen, skal man behandles med piller.

Klamydia. Foto: Shutterstock

Denne behandling er dog nem, når sygdommen først er opdaget.

Hvordan undgår man klamydia

For at undgå at få klamydia er det sikreste at dyrke beskyttet sex. Derudover bør du undgå at slimhinderne hos vedkommende, man har sex med, kommer i berøring ens egne slimhinder.

Det anbefales i øvrigt, at alle seksuelt aktive personer under 25 år bør lade sig undersøge regelmæssigt for klamydia ved hyppigt skift af seksualpartner.