Fnat

Nils Würtzenfeld

356 uger siden

|

18/01/2018
Sundhed
Fnat
Fnat. Foto: Shutterstock
Fnat er en smitsom hudsygdom, som skyldes fnatmider, der gnaver gange i huden og lægger æg.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Fnat er ligeså klamt som det lyder. Den smitsomme sygdom skyldes nemlig små mider, der bor under huden på den inficerede.

Fnat - hvad er det?

Fnat (scabies) er en smitsom hudsygdom, der skyldes infektion af fnatmider. Sygdommen resulterer i kløe, og hvis den ikke bliver behandlet, kan infektionen resultere i eksem eller andre kroniske hudsygdomme. 

Det er en hyppigt forekommende sygdom i Danmark.

Fnat - hvordan får man?

Fnat overføres ved tæt kropskontakt, og selvom det ofte sker seksuelt, så er det en skrøne, at det kun kan overføres ved seksuel kontakt. Man kan også få sygdommen ved at dele seng med en smittet person, ligesom sygdommen især spredes blandt børn og unge er tæt sammen - eksempelvis i børnehaver og skoler.

Fnat. Foto: Shutterstock

Man kan også blive smittet ved at overnatte under primitive forhold som turist i 3.-verdenslande

Sygdommen rammer både børn og voksne.

Fnat - hvad gør det ved kroppen?

Ved overførsel gnaver befrugtede fnatmider sig ind under huden på den smittede, hvor de laver små gange, som de kan lægge æg i. De lange fnat-gange kan faktisk ses med lup, specielt på fingre, langs håndranden, på albuer, fødder og kønsdele.

Efter at have lagt æg dør hun-fnatmiden, hvorefter der går cirka tre uger før æggene udklækkes.

Samtidig går der to-tre uger, før den smittede får de første symptomer. Herefter vil de nye fnatmider leve videre og formere sig yderligere. Har man tidligere været smittet, vil symptomerne som regel vise sig efter et par dage.

Fnat - hvad er symptomerne?

Efter infektion begynder huden på den smittede at klø, hvilket skyldes immunsystemets reaktion mod miderne, mideæggene og midernes afføring.

De fleste udvikler små røde knopper på arme og krop, små hævelser (papler) og af og til små blærer på de udsatte steder. Ofte kan kløen være så voldsom og ubehagelig, at man kan komme til at kradse sig selv til blods.

Fnat. Foto: Shutterstock

Kløen er i øvrigt værst, der hvor fnatmiderne befinder sig under huden.

Den stærke kløe opleves mest intenst om natten, hvilket skyldes, at fnatmider trives i varme. Derfor vil de mærke varmen, når man om natten ligger lunt under dynen, hvilket fører til, at miderne vågner og går i gang med at røre på sig.

Mens hoved og nakke går fri for smitte, angriber sygdommen ofte håndled og fingre, mens også armhuler og huden omkring navlen bliver ramt. Hos kvinder mærkes det også omkring brystvorterne, mens mænd ofte får papler på penis.

Fnat - hvordan stilles diagnosen?

Fnat kan ligne en lang række hudsygdomme og kan derfor være svær at identificere. For at kunne stille en diagnose, skal lægen med sikkerhed kunne identificere en fnatmide eller et æg i et mikroskop, hvilket kan være tidskrævende og vanskeligt. 

Er lægen i tvivl kan vedkommende dog vælge at behandle med en hævelsesdæmpende-creme, der stiller kløen og giver huden ro. Efter et par uger er det væsentlig nemmere at stille en diagnosen.

Fnat - hvordan behandles det?

Fnat forsvinder ikke af sig selv og derfor skal man i behandling. Den er heldigvis både enkel og effektiv. 

Permetrin-creme er førstevalgsbehandling og fås i håndkøb på apoteket. Hele den smittede hudoverflade skal smøres ind.

Fnat. Foto: Shutterstock

Og ligesom med lus, så skal den smittedes familiemedlemmer eller andre i nær kontakter med bæreren også behandles - også selvom de ikke har kløe, udslæt eller andre tegn på smitte.

Peremetrin-creme kan bruges af både gravide, ammende og små børn.

Selv om behandlingen er vellykket, kan kløen dog blive ved i op til fire-seks uger efter behandlingen.

Kilder: Sundhed.dk, Wikipedia.dk, Apoteket.dk