Herpes

Nils Würtzenfeld

354 uger siden

|

07/03/2018
Sundhed
Herpes
Herpes - også kendt som forkølelsessår. Foto: Shutterstock
Herpes er en udbredt virussygdom, der også er kendt som forkølelsessår, når den rammer ansigtet. Læs her om sygdommen.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Herpes, eller herpes simplex, er en virusinfektion, der forårsager sår, som oftest dukker op i ansigtet eller på kønsorganerne. Herpes behandles typisk med salve, et særligt plaster eller medicin alt efter, hvor på kroppen man er smittet.

Hvad er herpes?

Der findes to former for virussygdommen herpes simplex.

  • Herpes labialis - viser sig som forkølelsessår i ansigtet og især på læberne.
  • Herpes genitalis - er sår på kønsorganerne eller i endetarmen. 

Begge former for herpes kan dog smitte via læberne, kønsorganerne og endetarmsåbningen.

Herpes

Herpes. Foto: Shutterstock

Herpes viser sig som små, røde blærer på huden, der efterfølgende bliver til sår.

Hvordan får man herpes?

Herpes er en meget udbredt sexsygdom, og det menes, at cirka en ud af fem af alle voksne er smittet med herpes på kønsorganerne. Mange dog uden at vide det.

Herpes-virussen er ikke altid aktiv og kan derfor ligge i dvale i kroppen, indtil den går i udbrudt. Det forårsager et herpessåret, og det er disse samt området omkring såret, der er smitsomt.

Forkølelsessår heler af sig selv, men vender imidlertid ofte tilbage.

Herpes smitter ikke gennem luften, men kun via berøring med det smitsomme sår.

Som herpes-bærer smitter man oftest kun, mens man har et sår i udbrud eller lige før et sår kommer. Dog er det muligt at have aktiv herpes, uden man har et udbrud med sår.

Herpes

Herpes. Foto: Shutterstock

Herpes labialis - altså herpes som forkølelsessår - smitter typisk ved kys eller berøring, mens herpes genitalis smitter ved almindeligt samleje samt anal- og oralsex.

Har man rørt ved et herpesudbrud med sine fingre, skal man hurtigt vaske dem for ikke at komme til at smitte sig selv eller andre. 
Man bliver typisk smittet med forkølelsessår som barn eller ung.

Er man blevet smittet én gang, vil virussen ligge i dvale i nervernes rødder resten af livet og kan løbende give nye udbrud.

Herpes symptomer

Har man fået herpes i form af et forkølelsessår, så vil symptomerne typisk være kløe og smerte samt røde knopper ved munden.

Er man derimod blevet smittet med herpes genitalis, så vil det første udbrud som regel vise sig få dage til uger efter smitte. Symptomerne vil vise sig på de ydre kønsdele og vil typisk være:

  • Rødme
  • Hævelse og ømhed
  • Smertefulde blærer

Når blærerne brister, fører det til dannelse af små sår, ligesom udbruddet ofte medfører influenza-lignende symptomer, der viser sig ved:

  • Almen utilpashed
  • Hovedpine
  • Feber
  • Muskelsmerter. 
  • Vandladningen kan også være meget smertefuld.

Modtager man ikke behandling går symptomerne i sig selv efter to-fire uger, som kan som sagt vende tilbage.
De fleste - men ikke alle - vil få nye herpesudbrud. De nye udbrud vil dog være mildere end det første med færre blærer og sår.

Behandling

Hvis man har mistanke om, at man er blevet smittet med den ene eller den anden herpes-form, bør man søge læge. Vedkommende vil herefter undersøge ens sår for at afgøre, om der er tale om et herpessår.

Er man smittet med herpes simplex skal man i behandling. Herpesudbrud på læberne behandles typisk med salve eller et særligt plaster, som kan købes på apoteket uden recept.  Kan købes her.

Herpesudbrud på kønsdelene eller i endetarmen skal til gengæld behandles med medicin, som man kan købe her.
Jo før man bliver behandlet, jo større er chancerne for at nedsætte antallet af fremtidige udbrud samt længden af udbruddet.