Opdagede utroskab dagen før bryllup: Valgte at fuldende det alligevel med et vildt twist

Henrik Rothenbücher

119 uger siden

|

05/09/2022
Viralt
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
Hvordan havde du reageret, hvis du havde opdaget din forlovedes utroskab dagen før dit bryllup? Højst sandsynligt ikke ligesom Casey, men hun fortjener i den grad hyldest for sin vilde beslutning.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Ens bryllup vil for de fleste være et af de største højdepunkter i ens liv, og dagene op til vil i den grad være fyldt med alverdens forskellige følelser, hvor glæde ofte er den største.

Derfor må det også have været en frygtelig følelse for den australske kvinde Casey, da hun under bryllupsforberedelserne med sine bedste veninder aftenen før brylluppet, modtog en besked fra en anonym kvinde.

I beskeden stod der ‘Jeg ville ikke gifte mig med ham, vil du?” mens der var vedhæftet utallige screenshots som viste samtaler mellem den anonyme kvinde og Caseys kommende mand, Alex, og de afslørede, at Alex havde været hende utro flere gange.

Beskederne gik flere måneder tilbage, og den sidste der var blevet sendt, var bare dagen før.

“Det var meningen, at det skulle være den lykkeligste dag i mit liv, men i stedet vidste jeg, at det ville blive afslutningen på mit drømmeforhold, og alle skulle være vidne til det,” fortæller Casey i en meget åben blog hos det australske medie Whimn.

Blandt beskederne havde hendes kommende mand blandt andet skrevet 

“Din krop er f***** fantastisk, og du ved hvordan man bruger den. Jeg ville ønske, at min kæreste havde halvdelen af dine evner,” 

“Jeg kan ikke stoppe med at tænke på L, S og kn**** dig. Jeg har aldrig haft den her connection med en person før,”

Tog en vild beslutning

Hver besked føltes som en kniv direkte i hjertet på Casey, der skulle giftes inden for de næste 24 timer. Hendes veninder opfordrede hende til, at hun med det samme konfronterede hendes forlovede, og aflyste brylluppet.

Det kunne Casey dog ikke få sig selv til. Hun elskede ham stadig.

“Men jeg elskede Alex, og jeg ville gifte mig med Alex i morgen. Jeg var alt for chokeret og ked af det til at være sur, så jeg ringede ikke til ham,” fortæller hun.

Natten bød ikke på noget søvn, men til gengæld havde Casey taget en beslutning, da hun vækkede veninderne dagen derpå. Hun ville ikke aflyse brylluppet, men til gengæld ville hun afsløre hendes forlovede under vielsen.

“Der bliver ikke noget bryllup i dag. Det lader til, at Alex ikke er den, han udgiver sig for at være,” startede Casey under bryllupsceremonien.

Det skabte et stort gisp blandt alle i kirken. Derefter tog Casey sin telefon frem, og begyndte at læse samtlige beskeder, som hun havde modtaget dagen før.

Hendes forlovede mistede sin kulør i ansigtet, og kort efter forlod han kirken. Hans familie så forfærdede ud, og Casey selv havde også tårer i øjnene. Til sidst afsluttede hun sin lille tale med, at de skulle fejre ægte kærlighed.

“Jeg elsker jer alle sammen, og uanset hvor forfærdeligt dette er, så er jeg glad for, at i er her. Der vil ikke blive noget bryllup i dag, men i stedet vil vi fejre ærlighed, ægte kærlighed og at følge sit hjerte, selvom det gør ondt,” 

Casey fik en applaus for sit mod, og i sin blog fortæller hun, at selvom det ikke var det bryllup, hun havde forventet, så blev det en helt vild fest.