Har brugt 530.000 kroner på skønhedsoperationer: Nu viser hun, hvordan hun så ud før

Henrik Rothenbücher

104 uger siden

|

23/11/2022
Viralt
Foto: Privat
Foto: Privat
En kvinde har afsløret, hvordan hun så ud, inden hun fik foretaget skønhedsoperationer for 530.000 kroner.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

24-årige Jazmyn Forrest har brugt cirka 270.000 kroner på brystforstørrende operationer, 220.000 kroner på fedtsugninger samt mindst 45.000 kroner på botox samt fillers i de seneste seks år. Det skriver The Sun.

Og det stopper faktisk ikke der. Hun har nemlig også planlagt at få udført en pandereduktion, en numseforstørrelse, nye tænder samt en næseoperation. Hun har nemlig et ønske om at opnå 'det ultimative Barbie-look'.

Jazmyn siger, at hendes kosmetiske operationer har givet hende mulighed for at leve en dyr og ekstravagant livsstil, da det er hendes sugar-daddy og rige venner, der finansierer hendes liv.

"Enhver kvinde, der er smuk, kan opnå succes. Jeg lever nemt en ekstravagant livsstil på grund af mit udseende.," siger den 24-årige kvinde bor i Sydney i Australien.

"På grund af alle mine kosmetiske operationer har jeg rige venner, der forkæler mig, og en sugar-daddy, der lader mig bo i sit milliondyre hus og betaler for alt. Jeg har ikke brug for et job."

"Jeg ser på normale mennesker på min alder, og jeg har ondt af dem. Jeg ville helt sikkert arbejde på McDonald's, hvis jeg ikke fik alle mine operationer."

Foto: Privat

Det er ikke til at komme udenom, at Jazmyn har været meget tidligt ude. Hun fik nemlig sin første skønhedsoperation i en alder af blot 18 år.

"I en ung alder indså jeg, at de smukkere piger bare klarede sig bedre i livet," siger hun.

"Da jeg begyndte at bruge fake-tan og make-up, blev jeg behandlet anderledes og fik mere opmærksomhed."

"Jeg prøvede at have et normalt job, men det var så svært. Hvis du ser godt ud, giver folk dig bare ting. Jeg ved, at det lyder dovent, men jeg har altid ønsket en prinsesse-livsstil, hvor ting bare bliver overrakt til mig, så jeg ved, at jeg var nødt til at bruge mit udseende."

"Jeg begyndte at bruge sugardating-websteder som teenager, og da jeg var atten, fik jeg en tilfældig person online til at betale for min første brystoperation. Jeg sendte ham bare et par billeder, og han sendte mig pengene til en brystoperation. Det var så nemt."

"Da jeg var 19 år, fik jeg en fedtsugning over hele min krop og i mit ansigt, og jeg begyndte også at få botox og fillers. Jeg er klog med mine penge. Jeg vil hellere bruge penge på operationer, end på en taske, fordi det er en investering. Udseende hjælper dig med at komme videre."

I sidste måned fik Jazmyn udført endnu en brystforstørrende operation til cirka 220.000 kroner, som hendes sugar-daddy betalte for. Han er en 'meget privat person', men har ikke noget at finansiere hendes livsstil.

"Jeg har haft en sugar-daddy i de sidste fire år. Han er så sød. Jeg bor i et fantastisk hjem med ham, og jeg behøver ikke at tage opvasken eller lave mad. Han betaler for mine ferier, designertøj og alle min operationer."

"Han betalte for min anden brystforstørrende operation i sidste måned, og min tur til Los Angeles for at få det gjort. Jeg har været i Disneyland hver dag, mens jeg er kommet mig, og det hele er finansieret af ham."

"Men jeg kunne sagtens finde en anden til at tage sig af mig, hvis jeg havde brug for det på grund af mit udseende. Der er så mange fyre derude, der er villige til at tage sig af en pige som mig."