Lørdag var amerikanske Mila Chandler taget med sin familie i Oklahoma City Zoo i den amerikanske storby i anledning af pigens femårs fødselsdag.
Her havde de blandt andet besøgt løverne, hvor den lille pige havde fået en fødselsdagshilsen ud over det sædvandlige. Det skriver New York Post.
Med sig i zoo havde Mila Chandler sin yndlingsbamse, der skulle vise sig at være velvalgt i dagens anledning. Bamsen forestillede nemlig Simba fra Løvernes Konge, og det var i den grad noget, der fangede en af de levende løvers opmærksomhed.
For da den lille pige forsigtig tog opstilling bag sikkerhedsglasset ind til de farlige dyr, kom en løve straks hun til pigen, for at nærstudere hendes bamse.
Episoden blev filmet af Mary Jo Keltch Robertson, der var en af fødselsdagsgæsterne, og er siden blev delt på Facebook, hvor hun har skrevet:
- Højdepunktet på Milas dag.
På videoen, der siden er blevet set over 100.000 gange, kan man se, hvordan al løvens opmærksomhed er rettet mod det gule tøjdyr, som den tilsyneladende kan genkende som ‘en af sine egne’.
Selv når Mila Chandler bevæger sig langs glasset, ses løven bevæge sig med, og når pigen står stille, ses løven hoppe op af glasset for at lege med den lille bamse.
Siden har flere kritiseret både pigen og hendes mor for at drille det majestætiske dyr, men selv afviser moderen Leslie, at der var noget som helst ondskabsfuldt over legen mellem pige og løve.
- Jeg er sikker på, at hvis de (kritikerne, red.) havde været der, så ville de have forstået, at det ikke var i ond tro. Hun forsøgte ikke at drille dyret eller plage det på nogen måde, har moderen forklaret.
Leslie har også forklarer om grunden til, at datteren havde tøjdyret med i zoo.
- Hun havde fået sin bamse med sig. Hun havde brug for et tøjdyr for at komme igennem morgenen, og så opstod episoden bare, lyder det fra moderen, der er lykkelig for, at datteren har fået en mindeværdig fødselsdag.
Du kan se den omtalte video herunder: