Ung fyr efterlod ananas ved kunstudstilling - alle troede straks, det var kunst

Emil Ryttergaard

397 uger siden

|

08/05/2017
Viralt
Foto: Privat
Foto: Privat
En 22-årig britisk mand fik sig et godt grin, da han efterlod en ananas på en piedestal på et kunstmuseum. Senere samme dag var ananassen nemlig blevet udstillet i en montre som en del af den rigtige kunstudstilling.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

For det blotte øje og utrænede øje, så kan det være ekstremt svært at se forskel på kunst og klatmalerier. 

Da kunst kan være alt fra et mørkt rum fyldt med lyde eller en video af to nøgne mænd i en mudderpøl, så er det ikke nemt at genkende dyr og vigtig kunst, når man ser det. 

Et godt eksempel på det er, da et kunstværk af Ingvar Cromhammars forleden blev ødelagt og kørt til skrot af ukendte personer i Odense, som formentlig ikke var klar over, at der var tale om et kunstværk til millioner.

For 22-årige Ruairi Gray fra Edinburg i Skotland var det bare en sjov joke, der endte med, at han måske kan skrive kunstner på cv’et, efter at han efterlod en ananas på et museum, der siden blev udstillet, skriver Daily Mail

- Jeg så en tom piedestal og besluttede mig at stille ananasen der og se, hvor længe den vil stå der, eller hvornår folk ville tro, at det var kunst, siger Ruairi Gray til Daily Mail.

Da han senere samme dag vendte tilbage til kunstudstillingen, der foregik på Robert Gordon University, kunne han til sin overraskelse se, at ananassen var blevet udstillet i en glasmontre. 

Foto: Privat

Foto: Privat

Den ellers fine frugt stod udstillet i to hele dage, indtil udstillingens personale fandt ud af, at frugten blot havde været en praktisk spøg. 

- Jeg var bare så chokeret over, at ananasen var blevet accepteret som en del af udstillingen, siger Gray til Daily Mail, der også kan berette, at andre lærere har overhørt kunstprofessorer rose ananassen under udstillingen.  

Udstillingen hed ‘Look Again’ og handlede om, at gæsterne skulle opfatte rummet omkring dem i et nyt lys. 

Den 22-årige studerende griner i dag af den sjove hændelse, selvom at han ikke selv læser kunst, men er ved at afslutte en uddannelse i forretningsanalyse.  

Foto: Privat

Foto: Privat

- Kunst er ikke noget, jeg har tænkt på som en karrierevej, men jeg regner da med en æresgrad nu. Hvis nogen vil købe mesterværket, så tager jeg imod tilbud nu, siger 22-årige Ruairi Gray til Daily Mail, og indrømmer, at han selv købte frugten for cirka 10 kroner.  

Han tror, at konen laver mad og finder kameraet frem - men dette syn møder ham i virkeligheden