Bolivianske Estefany Benitez var blevet sulten, og besluttede sig derfor for at besøge en burgerrestaurant. Her endte hun dog med at få mere, end hun havde betalt for.
Da hun tog den første bid af den burger, hun netop havde fået serveret, fik hun sig nemlig en rigtig ulækker overraskelse. På trods af sulten, mistede hun appetiten på et splitsekund, da hun så, hvad der gemte sig inde i hendes burger.
Mellem bøf og salat i burgeren, gemte der sig noget, som hun aldrig havde forestillet sig at skulle finde i en burger: Spidsen af en menneskefinger, der tilmed var gået i forrådnelse.
Vi advarer om eksplicit indhold. Billedet viser en afskåret finger.
Foto: Facebook
Estefany Benitez besluttede sig for at dele det knap så appetitvækkende måltid i et opslag på Facebook. Opslaget affødte naturligvis afsky og vækkede opsigt, og har siden spredt sig til hele verden.
"Øjeblikket, hvor jeg spiser og tyggede på en FINGER," skriver hun som tekst til billedet af den burger, hun fik serveret på burgerrestauranten Hot Burger i Santa Cruz de la Sierra.
Kvinden nøjedes dog ikke med at tage et billede af det ulækre fund. Hun klagede naturligvis også straks til personalet, som blot beklagede, hvorefter de fortsatte med at servicere andre gæster i restauranten.
Vi advarer om eksplicit indhold. Billedet viser en afskåret finger.
Foto: Facebook
Sagen blev dernæst overdraget til det lokale politi, der iværksætte en efterforskning af sagen. Det viste sig, at en af de medarbejdere, der forarbejdede kødet til burgerne på restauranten, havde mistet sin fingerspids - og den var altså havnet i Estefanys burger.
Som et resultat af det ulækre fund i Estefanys burger, er vice-fødevareministeren gået ind i sagen. Til en start er burgerrestauranten blevet lukket ned, ligesom der er blevet uddelt en bøde for den uhygiejniske og deciderede ulækre ingrediens i burgeren.