Syg tigerunge blev reddet fra cirkus: Dens forvandling er helt vild

redaktion

79 uger siden

|

14/06/2023
”I løbet af otte måneder kom hun til at ligne en rigtig tiger.”

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Den bengalske tiger Aasha blev reddet, da hun var ni måneder gammel. På det tidspunkt vejede hun omkring 13 kg. Det er normalt tigerunger i tremånedersalderen, som har den vægt.

Tigerungen var altså stærkt underernæret, da den i 2011 blev reddet fra et cirkus og kom i pleje hos Vicky Keahey i Texas, hvor hun driver In-Sync Exotics Wild Life Rescue and Education Center. Det skriver The Dodo.

Hun var forundret over, at en tigerunge på ni måneder kunne være så lille.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Vicky Keahey lærte Aashas historie bedre at kende. Tigeren havde tilhørt et omrejsende cirkus. Hun delte bur med en meget større tiger, som ofte var efter hende.

Dyrene i cirkusset fik ikke en passende pleje. Det havde blandt andet resulteret i, at Aasha havde fået ringorm.

"Aasha havde skallede pletter over hele kroppen, og hendes hud var tør, sprækket, havde mørke og blødende områder," siger Vicky Keahey.

Hun fandt også bidemærker på tigerungen, som formentlig stammede fra den større tiger, den havde delt bur med i cirkusset.

Hver dag siden redningen gik Vicky Keahey ind til Aasha og gav hende medicin og omsorg. Aasha var ikke just begejstret for de medicinske bade, hun skulle have, men kort efter fandt tigeren ud af, at hun faktisk var en ganske habil svømmer.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Da behandlingen var slut, var Aasha blevet så glad for sin daglige svømmetur, at der blev installeret et bad til hende.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Under behandlingen voksede tigerungen også.

Hun fik mere sul på kroppen og blev langsomt mere tillidsfuld og legesyg.

(Artiklen fortsætter under billedet)

"I løbet af otte måneder kom hun til at ligne en rigtig tiger, og det var på tide at se, hvordan hun ville reagere på andre tigere," siger Vicky Keahey.

De satte hende sammen med hantigeren Smuggler, og det viste sig at være en af de bedre forsøg på matchmaking. I hvert fald gjorde Smuggler alt, han kunne, for at imponere sin nye dame. Det til trods for, at han var tre gange så stor som Aasha.

(Artiklen fortsætter under billedet)

De lærte hinanden bedre at kende under overvåget samvær. Til sidst flyttede de sammen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Det er nu omkring fire år siden. Aasha er stadig kun halvt så stor som sin makker Smuggler, men han ved godt, hvornår han skal holde sig på afstand.

Og Aasha elsker stadig at svømme - og sin nye ven.

(Artiklen fortsætter under billederne)