Politiet ville ikke hjælpe, da kvinde fik stålet sin cykel: Så skrev hun snedig besked til cykeltyven

Nils Würtzenfeld

319 uger siden

|

08/10/2018
Viralt
Foto: Shutterstock
Foto: Shutterstock
En mor blev tvunget til at tænke kreativt, da hendes cykel blev stjålet.

LIGE NU LÆSER ANDRE OGSÅ

Det var en rigtig dårlig oplevelse, der tilbage i juli ventede britiske Sharron Jenson, da det gik op for hende, at hendes cykel var blevet stjålet.

Cyklen havde stået på Kingston High Street foran hendes hjem, da en ukendt gerningsmand valgte at tage den med - til stor ærgrelse og irritation for Sharron Jenson. Det skriver Metro.

Den engelske kvinde fra det sydlige London viste sig dog hurtigt handlekraftig, da hun i dagene efter tyveriet gik på nettet for at se, om hendes cykel mon skulle blive sat til salg online. Og ganske rigtigt.

På den online handelsportal Gumtree faldt Sharron Jenson pludselig over sin 700 pund (6.000 kroner, red.) dyre cykel, der var til salg fem dage efter tyveriet. Hun kunne blandt andet kende den på den særprægede måde, hvorpå ringklokken var placeret.

Det fik kvinden til at kontakte politiet, som hun gav både nummer, adresse og fornavn på den mand, som havde sat hendes cykle til salg for 420 pund - cirka 3.500 kroner.

Politiet afviste dog at hjælpe, da de ikke mente, at beviserne var tilstrækkelige, og den afvisning fik Sharron Jenson til at tage sagen i egen hånd.

Hun købte nemlig et midlertidigt simkort og skrev til cykeltyven og udgav sig for at være en interesseret køber, der gerne ville købe cyklen for 380 pund. De aftale efterfølgende, at hun kunne komme og se den, og inden længe stod Sharron Jenson igen foran sin cykel.

Ganske udspekuleret spurgte Sharron Jenson, om hun måtte prøvekøre cyklen, før hun købte den, og som garanti kunne manden få lov at holde hendes taske. Tasken var dog en tom, ældre model, som hun havde medbragt som en del af den snedige plan. Da den mandlige sælger gik med til aftalen, så hun sit snit til at sætte sig i sadlen og stikke af.

Dermed havde den seje kvinde stjålet sin egen cykel tilbage igen, men da hun atter ringede til politiet og fortalte dem om forløbet - og gav dem et detaljeret signalement af gerningsmanden - fik hun samme svar som ved første henvendelse.

Politiet forklarede nemlig, at der var ‘utilstrækkeligt med informationer til at fortsætte med en undersøgelse’, hvilket i den grad chokerede den kvindelige cykelejer.

- Det har fået mig til at indse, hvor dårligt det står til med politiet i denne by. Det er ufatteligt, at det er offeret for en forbrydelse, der er nødsaget til at foretage en efterforskning for at bringe sin egen stjålne genstand hjem igen. Og efterfølgende sker der intet. Det gør mig så sur. Det er intet under, at de kriminelle tror, at de kan slippe afsted med sådan noget, lyder det vredt fra Sharron Jenson.

Generelt har politiet reaktion i den grad skuffet den engelske kvinde.

- Jeg var nervøs i flere uger efter, jeg stjal den tilbage. Jeg sov ikke ordenligt i dagevis og følte mig så vred og hjælpeløs og som om, at jeg ikke var sikker, forklarer hun.

I det mindste kan kvinden dog glæde sig over, at hendes cykel nu er hjemme igen takket være hendes egen snarrådighed.