Med blot fire dage til juleaften sidder mange danskere sikkert allerede godt til rette i sofaen og ser julefilm for at komme i den rette stemning.
Streamingplatformene bugner af nyt juleindhold, der spænder fra klassiske fortællinger til film, der blot har jul som bagtæppe.
Blandt disse udgivelser finder vi den actionfyldte thriller Carry-On, som lige nu topper Netflix’ liste over de mest sete film.
Men det er ikke kun filmens spændingsniveau, der har fanget seernes opmærksomhed.
Filmen, der er inspireret af klassikere som Die Hard, følger Ethan (spillet af Taron Egerton), en TSA-betjent, der bliver tvunget til at samarbejde med en mystisk passager for at forhindre, at en nervegift bliver smuglet ombord på et tætpakket julefly.
Med navne som Jason Bateman og Sofia Carson på rollelisten burde filmen have alle ingredienser til at blive en succes.
Sådan skriver LAD BIBLE.
Men en uheldig fejl har nu gjort filmen til samtaleemne – ikke på grund af sin handling, men på grund af en lille, men humoristisk detalje, der blev fanget af en opmærksom seer.
Uskyldig fejl stjæler alle overskrifter
TikTok-brugeren @FloridaFitBrit, delte sin mands reaktion på fejlen, der viser en kvinde gå gennem sikkerhedskontrollen med et lille barn på armen.
Barnet har i den ene scene lyst hår og en juletrøje med rensdyrmotiv. Men i den næste scene er barnet pludselig skaldet.
“Se lige på det skaldede barn – det er ikke det samme barn,” griner manden i videoen, mens han skifter mellem de to scener flere gange.
Klippet har skabt grin blandt mange brugere, hvor en kommenterer: “Jeg griner så meget, for jeg opdagede det heller ikke, da jeg så filmen!”
Selvom fejlen har fået mange til at le, har det ikke påvirket filmens generelle popularitet. I Danmark har filmet haft en høj placering på Netflix, og
Du kan se den omtalte brøler her: