Mor tog bleen af sin søn og gjorde skrækkelig opdagelse: Tre mænd blev anholdt

Henrik Rothenbücher

181 uger siden

|

28/05/2021
Viralt
Foto: Shutterstock.com
Foto: Shutterstock.com
En mor fik sit livs chok, da hun åbnede sin søns ble. Hun måtte straks forlade rummet på grund af det voldsomme syn, og nu er tre mænd anholdt i sagen.

Dagens topnyheder

Det var ikke det sædvanlige, der gemte sig i bleen, da en mor fra den engelske by Nottingham åbnede sin søns ble en skæbnesvanger dag i sensommeren 2013. 

"Jeg åbnede bleen og blev nødt til at forlade rummet, fordi jeg blev helt hysterisk. Det var virkelig ikke særlig kønt, og der var blod og alt muligt andet," siger hun til BBC

Den britiske mor fandt blod i bleen og måtte til sin gru erkende, at hendes søn var blevet omskåret uden hendes tilladelse og imod hendes ønsker. Drengen var blevet omskåret under et ophold hos sine bedsteforældre, da han blot var tre måneder gammel.  

Det ville moderen ikke acceptere og kontaktede både politiet og de sociale myndigheder, der ikke tog ansvar for hændelsen eller mente, at der var tale om en kriminel handling. 

Til sidst blev sagen overdraget til den britiske udgave af patientklagenævnet, men det fik moderen til at søge advokatbistand hos en menneskerettighedsorganisation, der fik politiet til at tage sagen op igen.

Moderen mener, at ulovligt omskårne drengebørn ikke har de samme rettigheder som eksempelvis piger, der får skamferet kønsdele for bestandigt som følge af ulovlig omskæring.  

"Det er dybt ulovligt at klippe haler på hunde. Men jeg har grædt så mange tårer over tanken om, at hunde har flere rettigheder end min egen søn. Man kan beskytte hunde, man kan beskytte piger, men ikke drenge, siger hun til BBC.

I fire år måtte moderen kæmpe mod de britiske myndigheder, før at der skete noget i sagen. Foto: Shutterstock

Og så kom politiet endelig i gang med efterforskningen. Den 21. juni i år har de omsider anholdt tre mistænkte i sagen.

En 61-årig mand, samt en 44-årig mand og en 47-årig mand, der begge er i familie med drengen, er alle blevet arresteret og sigtet for at have planlagt og udført den ulovlige omskæring af drengen mod moderens vilje.

De tre anholdte er alle blevet løsladt igen, mens politiets efterforskning fortsætter. 

De sidste fire år har den britiske mor kæmpet for retfærdighed, og hun mener, at drengens omskæring stadig har store konsekvenser for hans helbred. 

"Han får infektioner, og huden svulmer op og bliver rød og irritabel," siger hun og påpeger, at sønnen måske skal have udført yderligere operationer. 

Hun håber nu, at opmærksomheden, som sagen har fået, kan få flere til at stå frem i forhold til ulovligt og dårligt udførte omskæringer af drenge. 

I England er næsten 16 procent af alle mænd omskåret af enten religiøse, kulturelle eller medicinske årsager. 

Herhjemme i Danmark registreres omskæringer ikke, men Sundhedsstyrelsen anslår, at mellem 1.000 og 2.000 børn hvert år omskæres i Danmark.