Miari Workman, en 50-årig kvinde fra Cardiff, der forsørger sin niårige datter, en voksen søn, og deres fem katte.
Miari, der modtager social sikring på grund af sin depression, bruger hele 465 kroner ugentligt på foder til hendes kattefamilie - en udgift, hun er villig til at prioritere, selv hvis det betyder, at hun selv må undvære mad.
"Jeg kommer aldrig af med mine katte, de er min familie. Hvis jeg skal stå i madkø til kattene, så gør jeg det," forklarer Miari til Daily Mail. Hun tilføjer, at hun uden tøven vil tage kattene til dyrlægen, hvis det er nødvendigt, på trods af at hun ikke har råd til en katteforsikring.
Miari's valg illustrerer den dedikation og kærlighed, mange mennesker føler for deres kæledyr. Det belyser også de svære beslutninger, mange er nødt til at træffe, når økonomien strammer til. "Nogle gange går jeg uden mad for at kunne fodre mine katte," siger hun og understreger, at hun skammer sig ikke over at skulle søge hjælp.
Miari's tilgang til fællesskab og gensidig støtte går dog ikke kun i én retning. Hun beretter, at hendes datter for nylig boede hos venner, der hjalp hende med at tage på tur. "Hvis jeg har penge, og en anden ikke har, så hjælper jeg dem selvfølgelig," siger Miari, der har været nødt til at læne sig på venner og familie for at klare sig økonomisk i de senere måneder.
I en tid med økonomisk usikkerhed sætter Miari Workman et menneskeligt ansigt på de svære valg og prioriteringer, mange er nødt til at gøre. Det er en påmindelse om, at når det kommer til familie - uanset om den er to- eller firbenet - er nogle ofre værd at bringe.
